Selvforkælelse for hele familien hos Fish Spa Marmaris

På hovedgaden mellem Marmaris og Icmeler finder vi ’Fish Spa Marmaris’, eller som vi på dansk kalder et fiskespa.

I fine, lyse lokaler har den danske ejer, Stine, flere akvarier med fisk. Ligeså vel som jeg en gang i ugen går til frisøren, bruger jeg også meget tid hos Stine og hendes fisk. Doktor fisk som napper al den døde hud af fødderne, så jeg efterfølgende kan gå derfra med helt babybløde fusser.

Fiskene stammer faktisk oprindeligt fra Tyrkiet, men nu findes de næsten overalt i verden og er et hit for alle - i alle aldre. Også her hos Stine, hvor mange kommer forbi i løbet af deres ophold.

Det er ydermere muligt at få massage, ansigtsbehandlinger, manicure & luksus pedicure. Sidstnævnte foregår i en stor og helt utrolig komfortabel stol, som tilmed kan give massage på samme tid som fødderne er i kærlig behandling hos en af de dygtige behandlere.

De fleste mænd tror at denne salon KUN er en salon for kvinder, men sådan er det ikke. Flere mænd lægger også vejen forbi ’Fish Spa Marmaris’ under deres ferie.

Tyrkiet er et fantastisk land, som har meget at byde på – også når det kommer til selvforkælelse til billige(re) penge. Dette er uden tvivl min favorit i området!

Fish Spa Marmaris - Som det ser ud fra gaden. Smukke og lyse lokaler.

Fish Spa Marmaris - Som det ser ud fra gaden. Smukke og lyse lokaler.

Akvarierne med 'Doktor Fisk', som stille og roligt napper den døde hud af fødderne.

Akvarierne med 'Doktor Fisk', som stille og roligt napper den døde hud af fødderne.

Mulighed for ansigtsbehandling, massage m.m.

Mulighed for ansigtsbehandling, massage m.m.