Kemer

Kemer er et rejsemål, der er vokset fra at være en fredelig strandidyl til en farverig badeby. Den er dog ikke vokset i højden, men har bevaret sin silhouet med lave bygninger, små gader og hyggelige torve. Her er strande, lystbådehavn og mange restauranter.  Læs mere

Kemer er et rejsemål, der er vokset fra at være en fredelig strandidyl til en farverig badeby. Den er dog ikke vokset i højden, men har bevaret sin silhouet med lave bygninger, små gader og hyggelige torve. Her er strande, lystbådehavn og mange restauranter. 

Kemers hjerte er den store marina med sejlbåde fra nær og fjern. der ligger to velbesøgte strande med parasoller og serveringer på hver sin side af havnen. Citystranden er en rullestensstrand med klart vand, mens Moonlight Beach består af grovkornet sand, og er lidt mere lavvandet.

Legepladser og marked
Nær Moonlight Beach ligger Moonlight Park, et frodigt område med legepladser, trampoliner, minigolf og et delfinarium. Hver tirsdag er der marked i Kemer. Der er også flere udendørs diskoteker.

Antikke seværdigheder
Vil du opleve mere, er der en times kørsel med bus til storbyen Antalya. Andre udflugtsmål er den antikke ruinby Phaselis og øen Kekova, hvor nogle af de antikke ruiner ligger under havets overflade. 

Hotel med relaxpool og aktiviteter
Du bor på det femstjernede All Inclusive-hotel Barut Kemer Resort lige udenfor Kemer. Du har alt hvad du behøver på hotellet, og der er gåafstand til Kemers centrum og lystbådehavnen.
 
Udflugtstips
  • Svævebane til det 2.300 meter høje bjerg Tahtali
  • Gületsejlads med sol og badning
  • Sportsdykning for nybegyndere
  • Hamam (tyrkisk bad)

Rejser i foråret og efteråret
Du kan rejse til Tyrkiet både om foråret, sommeren og frem til slutningen af efteråret. Klimaet er varmt og solrigt tidligt om foråret og maj og september er perfekte måneder at rejse til denne del af Tyrkiet i. Før og efter den virkelige højsæson er det en roligere side af Alanya du møder, stadig med alt hvad du behøver, dog i en mindre skala.

 

Vis mindre

Toplister & anbefalinger