Prag

Prag har de senest tredive år udviklet sig til en smuk by med omsorgsfuldt renoverede middelalderbygninger og pragtfulde renæssancepaladser. Men også til en dynamisk storby med meget af det nyeste inden for økotendenser, alternativ kunst og musik samt et fantastiske udvalg af både trendy og traditionelle restauranter. For ikke at tale om lokalproduceret øl fra både store og små bryggerier. Læs mere

Prag har de senest tredive år udviklet sig til en smuk by med omsorgsfuldt renoverede middelalderbygninger og pragtfulde renæssancepaladser. Men også til en dynamisk storby med meget af det nyeste inden for økotendenser, alternativ kunst og musik samt et fantastiske udvalg af både trendy og traditionelle restauranter. For ikke at tale om lokalproduceret øl fra både store og små bryggerier.

Vandre- og spiseby
Prags bykerne er ikke så stor men både kuperet og meget afvekslende i sin arkitektur, perfekt til lange gåture. Her findes fantastisk smukke husfacader og mange offentlige kunstværker, desuden er der masser af udendørs cafeer og barer. Så du skal sjældent lede længe efter et hyggeligt sted, hvor du kan hvile dig og slukke tørsten. Prag har desuden udviklet sig til et paradis for madelskere, og at priniveauet på mad og drikke er betydeligt lavere end i Skandinavine, gør jo ikke sagen værre!

Se Prag fra oven
Kan du lide højder og udsigtssteder? Højest oppe i det "dansende hus" ligger Fred & Ginger, en restaurant og vinbar med en fin udsigt over Prag. Også fra cafeen i Letnáparken kan du beskue floden og byen lidt fra oven. Du kan tage bjergbanen til den højeste bakke i den smukke Petrinpark, og her finder du også en miniature af Eiffeltårnet med 299 trin op til udsigtspaltformen. Prags smukke parker er værd at besøge af flere grunde, i flere af dem er der for eksempel pianoer, så med lidt held kan du få en gratis koncert af en pianist der øver sig.

Karlsbroen og Pragborgen
Karlsbroen over floden Vitava (Moldau) går mellem de to bydele Stare Mesto (gamle by) og Mala Strana (lillesiden), og det er her i hjertet af Prag, at du finder de fleste historiske seværdigheder. På en bakke over flodens vestlige bred ligger den imponerende Pragborg med blandt andet St. Veitskatedralen, kronjuvelerne, præsidentens kontor og et stort legetøjsmuseum. Her kan du nemt tilbringe en hel dag.

Vis mindre

Toplister & anbefalinger