Surin Beach

Fredelige Surin Beach har en naturkøn beliggenhed midt på Phukets populære vestkyst – den der vender mod solnedgangen og har de fineste strande. Blandt restauranterne er der enkle serveringer og smarte loungebarer. Det tager ca. 20 minutter med en tuk-tuk til shopping- og forlystelseslivet i Patong. Læs mere

Fredelige Surin Beach har en naturkøn beliggenhed midt på Phukets populære vestkyst – den der vender mod solnedgangen og har de fineste strande. Blandt restauranterne er der enkle serveringer og smarte loungebarer. Det tager ca. 20 minutter med en tuk-tuk til shopping- og forlystelseslivet i Patong.

Den nærmeste nabo sydpå er den lige så fine strand Kamala, og fortsætter du yderligere cirka 10 km, kommer du til hektiske Patong med det store udbud af shopping, restauranter og forlystelser.

Roligt og fredfyldt
I Surin er det freden og harmonien der råder. Hotellerne ligger i tropisk vegeation ved den fine strand, der består af lyst finkornet sand. Du bor med en perfekt beliggenhed, nær det du har brug for. Der er flere charmerende thailandske restauranter og rullende madboder, der sælger småretter og tropiske frugter.

Marked og indretningsbutikker
I Surins lille bycentrum er der en livlig markedsplads og øens største moské. Her bor nemlig en stor del af Phukets muslimske minoritet. Samtidig er Surin ved at udvikle sig til en elegant oase for de velhavende. Både private luksusvillaer og førsteklasses hoteller er på en harmonisk måde blevet integreret med naturen og den oprindelige bebyggelse. En del smarte indretningsbutikker og restauranter bidrager til den eksklusive fremtoning.

Udflugtstips

  • Bådudflugt til Bounty Island (Rahca Yai), Coral Island eller Phi Phi-øerne
  • Dykning og snorkling for nybegyndere og professionelle
  • Jungletrekking med kano
  • Cykling på Koh Yao Noi

Husk at du kan bestille udfluygterne hjemmefra.

 

Vis mindre