Khao Lak

Khao Lak er kendt for sine kilometervis af hvide strande, omgivet af palmer og tropisk regnskov. Her er flere små og store centrumområder, thailandske natmarkeder og charmerende restauranter. Blandt hotellerne findes både et TUI Family Life med bungalows ved havet og et TUI Sensimar for voksne uden børn. I vinterhalvåret tager vi dig hertil med nonstopfly på kun lidt over ti timer. Læs mere

Khao Lak er kendt for sine kilometervis af hvide strande, omgivet af palmer og tropisk regnskov. Her er flere små og store centrumområder, thailandske natmarkeder og charmerende restauranter. Blandt hotellerne findes både et TUI Family Life med bungalows ved havet og et TUI Sensimar for voksne uden børn. I vinterhalvåret tager vi dig hertil med nonstopfly på kun lidt over ti timer.

Uanset hvilket hotel du vælger, kan du se frem til høj standard, elegant thailandsk arkitektur og store poolområder. Nogle ligger tæt på centrum, andre mere afsides langs kysten, hvor lavvandede strande med lyst koralsand afløser hinanden. Strandene føles meget uberørte og naturskønne, meget af dette skyldes, at solstole kun er tilladt på strandpartierne nærmest hotellerne.

Khao Laks strande fra syd til nord

  • Khao Lak-stranden (også kaldt Khao Lak South Beach) er lang og omgivet af restauranter og butikker. Ti minutter med taxi til Khao Laks centrum.
  • Nang Thong, velbesøgt strand med nogle små restauranter ved havet, og endnu flere i centrum et stenkast borte. Her ligger vores børnefrie hotel TUI Sensimar.
  • Bang Niang, nær et lille lokalt centrum med restauranter og marked ved hovedvejen.
  • Khuk Khak, fredelig strand med en halv snes restauranter, en kort biltur fra Bang Niang.
  • Pakarang, smuk og fredelig med en håndfuld strandserveringer. En halv times gang til Khuk Khak. Du kan også tage en taxi til White Sands Beach med førsteklasses restauranter.
  • Bangsak, kilometerlang palmefyldt naturstrand, afsides og fredelig med et par små restauranter.
  • Pak Weep, fredelig strand ved et naturfredet område. Noge få strandserveringer, og et kvarter med taxi til centrum. Her ligger det fine hotel Mai Khao Lak, der om vinteren er vores TUI Family Life med gratis børneklubber, træningslektioner og andre aktiviteter.

Udflugtstips

  • Bådudflugt til Phi Phi-øerne
  • Junglesafari i nationalparken Khao Sok
  • Kanosejlads blandt grotter og laguner

Golf og shopping
Hvis du spiller golf er der 15 km til nærmeste bane fra Khao Laks centrum, og vil du shoppe i stor skala, kan du tage på en udflugt til Phuket.

Direkte fly om vinteren
I perioden hvor de fleste vil rejse til Thailand, har vi charterfly direkte fra København. Du kommer hertil uden mellemlandinger på mellem ti og elleve timer. I sommerhalvåret rejser du med Thai Airways til Bangkok og derfra videre med indenrigsfly (cirka 1 time) til Phuket. Som en ekstra bonus kan uden omkostninger udskifte rejsens to sidste nætter med to overnatninger i Bangkok.

Vis mindre

Toplister & anbefalinger