Koh Hai

Den lille paradisø Koh Hai er et åndehul for dig, der ønsker en ferierytme så langt fra hverdagens stress man kan komme. Her smider man uret og lader dagene passere som de kommer med sol, badning og afslapning. Det er ikke svært at komme ned i tempo – på Koh Hai er der nemlig hverken handel, larmende barer eller motortrafik. Du kommer hertil med fly til Krabi, og bor i bungalow ved stranden. Læs mere

Den lille paradisø Koh Hai er et åndehul for dig, der ønsker en ferierytme så langt fra hverdagens stress man kan komme. Her smider man uret og lader dagene passere som de kommer med sol, badning og afslapning. Det er ikke svært at komme ned i tempo – på Koh Hai er der nemlig hverken handel, larmende barer eller motortrafik. Du kommer hertil med fly til Krabi, og bor i bungalow ved stranden.

Rundt omkring ligger Krabikystens spektakulære skærgård med grønne klipper, der falder lodret ned i havet.

Bilfrit strandparadis
Koh Hai (der også kaldes Koh Ngai) er en af øerne i Trangprovinsens skærgård syd for Koh Lanta. Øen er dækket af jungle, kokospalmer og hvide strande, den er nærmest ubeboet og her er kun en håndfuld hoteller med bungalows. Et af dem er vores Fantasy Resort, der ligger ved Koh Hai Beach, en tre kilometer lang strækning med lyst, finkornet sand. Lidt ude i vandet er der et område med koraller, så det er let at snorkle direkte fra stranden.

Total afslapning
På Fantasy Resort er alt tilrettelagt til en afslappende ferie. Dagene tilbringes med sol, badning, god mad og skønne stunder i skyggen under en parasol. Medbring bøger og selskabsspil, her kan du bruge tid på det, du sjældent har tid til derhjemme. Restaurantudvalget på øen findes på hotellerne, og restauranten på Fantasy resort er en af de mest besøgte.

Dyk blandt klovnefisk
På hotellet ligger også dykkercentret Rainbow Diving, der arrangerer dykker- og snorkeludflugter. Med båd når du flere af Thailands mest berømte dykkersteder.

Flere øer på en dag
Vil du se dig omkring er det nemt at tage en longtailbåd til nogle af øerne i nærheden. Du kan for eksempel nå Koh Kradans hvide strande på blot 45 minutter. Trænger du til shopping og et større restaurantudvalg, kan du tage en udflugt til Koh Lanta. Rejsen tager en time med speedbåd og to med færge.

Vis mindre

Toplister & anbefalinger