Manchester

Sig Manchester og mange tænker på fodbold, tekstilindustri og engelsk popmusik. Og det passer selvfølgelig, men Manchester har så meget mere at byde på. Ikke mindst er det en dynamisk storby, der er værd at besøge. Læs mere

Sig Manchester og mange tænker på fodbold, tekstilindustri og engelsk popmusik. Og det passer selvfølgelig, men Manchester har så meget mere at byde på. Ikke mindst er det en dynamisk storby, der er værd at besøge.

Industribyern Manchester
I lang tid var Manchester præget af tekstilindustrien, og i dag er mange af de tidligere industribygninger lavet om til museer, boliger og gallerier. For at lære mere om Manchesters historie, besøg MOSI, et interaktivt industrimuseum med gamle maskiner og andet teknisk, der plejer at fascinere både store og små.

Musik- og kulturbyen Manchester
Listen over kendte artister fra musikbyen Manchester er lang. Ikke mindst 80'erne var en gylden periode for Manchesters musikscene, med bands som Joy Division, Simply Red, New Order, The Smiths og Morrissey i front. Også Oasis-brødrene Liam og Noe Gallagher har deres oprindelse i Manchester. Selv i dag er der mange musikpub'er, klubber og spillesteder at besøge, læs mere på manchestermusic.co.uk

Også til de kunstinteresserede har Manchester meget at byde på. Her ligger blandt andet Manchester Art Galley, et af Englands fineste kunstmuseer, og det prisbelønnede The Whithworth.

Fodboldbyen Manchester
Manchester har to hold med i toppen af Premier League, og efter at Zlatan er begyndt at spille for Manchester United, er interessen for fodboldrejser steget. Og uanset om du er fodboldnørd eller ej: en kamp på et af byens to fodboldstadions er underholdning på højt niveau.

Et besøg i National Football Museum i centrale Manchester er også et must for fodboldelskere.

Vis mindre

Toplister & anbefalinger