Los Cristianos

Los Cristianos på Tenerife blev oprindelig bygget op omkring et torv, en kirke og en fiskerihavn. Selv om byen i dag er vokset sammen med det større rejsemål Playa de las America, er charmen blevet bevaret. Læs mere

Los Cristianos på Tenerife blev oprindelig bygget op omkring et torv, en kirke og en fiskerihavn. Selv om byen i dag er vokset sammen med det større rejsemål Playa de las America, er charmen blevet bevaret.

På hver sin side af havnen i Los Cristianos ligger de lyse sandstrande Playa de los Cristianos og Playa de las Vistas. De følges af en hyggelig strandpromenade med cafeer og småbutikker. Fra havnen går fægerne til La Gomera.

Byatmosfære
Ved havnen ligger den gamle bykerne med sine smalle gader, bagerier, håndarbejdsbutikker og charmerende restauranter. Ved torvet kan du besøge den hvide kirke Iglesia del Carmen, hvis klokke slår hver time.

Shopping og forlystelser
Shopping, restauranter og natteliv finder du både i Los Cristianos og i naborejsemålene Playa de las Americas og Playa de Fanabe. Strandpromenaden, der forbinder byerne, starter lige ved Los Cristianos havn.

Udflugtstips

  • Ørundturen Tenerifes hemmeligheder
  • Vulkanen Teide og lavasletten Las Canadas
  • Delfinsafari, ubådsture og besøg på naboøen La Gomera
  • Vandparken Siam Park med masser af vandrutsjebaner, bølgemaskine og en thailandsk by
  • Dyrparken Loro Parque med spækhuggere, delfiner, papegøjer og pingviner

Udflugterne er med engelsktalende guider og bestilles på rejsemålet.

Bestil en udlejningsbil hjemmefra
Lej en bil og se dig omkring på Tenerife. Alt fra bjergbyer til vandrestier, golfbaner, vandparker og storbyen Santa Cruz ligger idnenfor bekvem rækkevidde. Det er nemmest at leje en bil hjemmefra i en eller flere dage.

Vis mindre