Punta Prima

Punta Prima er en fredelig lille ferieby i Menorcas sydvestlige hjørne. Stranden er blandt øens bedste, og du bor tæt på den livlige by Mahon.  Læs mere

Punta Prima er en fredelig lille ferieby i Menorcas sydvestlige hjørne. Stranden er blandt øens bedste, og du bor tæt på den livlige by Mahon. 

Atmosfæren i Punta Prima er venlig og afstressende, med palmer, lave huse i lyse farver og åbne udsigter mod havet. Her har ingen travlt. Den fine lyse strand er byens hjerte, og langs strandpromenaden ligger der småbutikker og en del restauranter. Der er otte kilometer til Menorcas største by Mahon og du kommer nemt dertil med lokalbussen.

Gin og stræder i Mahon
Mahon byder på charmerende slidte pragtbygninger, torve og kirker, men også mærkevarebutikker og trendy cafeer. Det berømte gin-destilleri er åbent for besøgende, og der er marked et par gange om ugen.

Se dig omkring på Menorca
Menorca er mere rolig og har en mindre udviklet turisme end naboøen Mallorca. Rundt om på hele øen finder du badevige med krystalklart vand. Nogle af dem kan du kun nå med båd eller til fods.

Trekking, mountainbike og ridning
Vil du være aktiv er Menorca perfekt. Langs kysten finder du Camí de Cavalls, tydeligt markerede stier, hvor du kan gå, ride eller cykle. Mountainbikes udlejes flere steder. 

Bestil en udlejningsbil hjemmefra
Med en udlejningsbil kan du på én og samme dag, køre forbi valmuemarker og græssende køer, spise skaldyrsfrokost i Ciutadellas smalle stræder, bade i en skjult vig og shoppe i hovedbyen Mahon. Større er Menorca ikke. Du kan bestille udlejningsbil i en eller flere dage hjemmefra.

Udflugtstips

  • Ørundtur med smukke udsigter, vinsmagning og menorcinske heste
  • Piratudflugt med skattejagt
  • Rideture og vandringer langs Camí de Cavalls
  • Aftenshow med dansende heste og akrobatik


 

 

Vis mindre