Cala Santandria

Vil du bo tæt på både dejlige sandstrande og romantiske brostensstræder? Cala Santandria er en aflang vig, der ender i en lille hvid sandstrand. Kun to kilometer væk ligger byen Ciutadella med mauriske paladser, smalle stræder og en stemningsfuld havn. Læs mere

Vil du bo tæt på både dejlige sandstrande og romantiske brostensstræder? Cala Santandria er en aflang vig, der ender i en lille hvid sandstrand. Kun to kilometer væk ligger byen Ciutadella med mauriske paladser, smalle stræder og en stemningsfuld havn.

Cala Santandria på Menorcas vestkyst, har en lille sandstrand, der ligger godt beskyttet mod vinde, og er omgivet af grøn pinjeskov. I weekenden blandes turister med lokalbefolkningen fra Ciutadella. Ved hotellerne er der nogle restauranter, men om aftenen er det hyggeligere at tage en taxi eller lokalbus ind til byen, hvor der er et større udvalg af restauranter.

Byliv i Ciutadella
Øens andenstørste by, Ciutadella, ånder af spansk atmosfære med sine paladser og den imponerende katedral. De labyrintagtige stræder er fyldt med pastelfarvede huse, smedejernsbalkoner og småbutikker. Fiskerihavnen er centrum for Menorcas kendte hummerfiskeri, og på restauranterne i havnen kan du prøve specialiteten caldereta de langosta, hummerstuvning. Dyr, men eventyrlig god.

Se dig omkring på Menorca
Menorca er roligere og mindre turistet end naboøen Mallorca. Rundt om hele øen finder du badevige med krystalklart vand. nogle af dem kan du kun nå med båd eller til fods.

Stort set hele øen er naturfredet, og Unesco har udnævnt øen til et biosfærereservat.

Trekking, mountainbike og ridning
Vil du være aktiv er Menorca perfekt. Langs kysten finder du Camí de Cavalls, tydeligt markerede stier, hvor du kan gå, ride eller cykle. Mountainbikes kan lejes flere steder. Bestiller du en ridetur eller en vandretur med guide, kan du på en enkel måde opleve det bedste af øen.

Bestil en udlejningsbil hjemmefra
Med en udlejningsbil kan du på én og samme dag, køre forbi valmuemarker og græssende køer, spise skaldyrsfrokost i Ciutadellas stræder, bade i en skjult vig og shoppe i hovedbyen Mahon. Større er Menorca ikke. Du kan bestille udlejningsbil i en eller flere dage hjemmefra.

Udflugtstips

  • Ørundtur med smukke udsigter, vinsmagning og menorcisnke heste
  • Piratudflugt med skattejagt
  • Rideture og vandringer langs Camí de Cavalls
  • Aftenshow med dansende heste og akrobatik 

 

Vis mindre