Cala Galdana

Cala Galdana er en postkortsmuk lille badeby med en lang, hvid sandstrand, omkranset af frodig pinjeskov. Vandsport, småbutikker og et godt miks af restauranter skaber en dejlig feriestemning, selv om byen ikke er kæmpestor.  Læs mere

Cala Galdana er en postkortsmuk lille badeby med en lang, hvid sandstrand, omkranset af frodig pinjeskov. Vandsport, småbutikker og et godt miks af restauranter skaber en dejlig feriestemning, selv om byen ikke er kæmpestor. 

Cala Galdana ligger ved en dyb bugt med en smuk lavvandet strand og turkist vand. Du kan snorkle eller sejle kajak blandt klippeformationerne, der nogle steder falder lodret ned i havet. 

Fisk og skaldyr på menuen
Langs stranden er der en lille strandpromenade med en fin udsigt over bugtens glitrende vand. Cala Galdanas centrum ligger der, hvor en lille flod munder ud i havet. Her er en lille havn med en snes restauranter samt nogle barer og småbutikker. Flere restauranterne har fisk og skaldyr på menuen.

Se dig omkring på grønne Menorca
Menorca er roligere og har en mere begrænset turisme end naboøen Mallorca. Rundt om på hele øen finder du badevige med krystalklart vand. Nogle af dem kan du kun nå med båd eller til fods.

Stort set hele øen er naturfredet, og Unesco har udnævnt den til et biosfærereservat.

Trekking, mountainbike og ridning
Vil du være aktiv er Menorca perfekt. Langs kysten ligger Camí de Cavalls, tydeligt markerede stier, hvor du kan gå, ride eller cykle. Mountainbikes kan lejes flere steder. Bestiller du en ridetur eller en vandretur med guide, kan du på en nem måde opleve det bedste af øen.

Bestil en udlejningsbil hjemmefra
Med en udlejningsbil kan du på én og samme dag, køre forbi valmuemarker og græssende køer, spise skaldyrsfrokost i Ciutadellas stræder, bade i en skjult vig og shoppe i hovedstaden Mahon. Større er Menorca ikke. Du kan bestille udlejningsbil i en eller flere dage hjemmefra.

Udflugtstips

  • Ørundtur med smukke udsigter, vinsmagning og menorcisnke heste
  • Piratudflugt med skattejagt
  • Rideture og vandringer langs Camí de Cavalls
  • Aftenshow med dansende heste og akrobatik

 

 

Vis mindre