Puerto de Sóller

Puerto de Sóller er en badeby vest for Sierra de Tramuntanas mægtige bjergkæde. Her bor du nær flere af øens mest idylliske udflugtsmål:  "kunstnerbyen" Deya, klostret i Lluc og komponisten Chopins tilholdssted Valldemossa.  Læs mere

Puerto de Sóller er en badeby vest for Sierra de Tramuntanas mægtige bjergkæde. Her bor du nær flere af øens mest idylliske udflugtsmål:  "kunstnerbyen" Deya, klostret i Lluc og komponisten Chopins tilholdssted Valldemossa. 

Puerto de Sóller er en lille badeby med butikker, cafeer og masser af hyggelige restauranter. Byen ligger i en beskyttet bugt med en 700 meter lang strand, der er omkranset af en hyggelig strandpromenade.

Fin strand og lystbådehavn
I midten er stranden smallere og består af rullesten, men både nordpå og sydpå er der en finkornet og rummelig sandstrand. I strandpromenadens ene ende ligger lystbådehavnen, hvor du kan se både luksuriøse fritidssejlere og mange små traditionelle, mallorcinske fiskerbåde.

Dale med citrusplantager
Selv om bjergene ikke er langt borte, er det nærmeste landskab temmelig fladt. Området er kendt for sine store plantager med appelsiner og citroner. Man mener, at navnet Sóller kommer fra et arabisk ord, der betyder "guldskål", og benyttes som en antydning for dalens lunde, der er fyldt med gyldne frugter.

Landsbyidyllen Sóller
Fire kilometer borte ligger den charmerende lille by Sóller. Du kommer dertil på kun 15 minutter med den fine, gamle sporvogn. I Sóller kan du nyde alt fra smukke paladser og kirker til en botanisk have og folkelivet ved cafeerne på Plaça Constitució.

Fantastisk togrejse til Palma
Fra Sóller fortsætter den gamle smalsporede jernbane hele vejen over bjergene til Palma de Mallorca. På den en time lange rejse har du udsigt over bjergene og havet. Det bør du ikke gå glip af.

Oplev Mallorca i en udlejningsbil
Lej en bil og oplev små badevige og de smukke byer i bjergene. Bestil en udlejningsbil gennem os hjemmefra, så sparer du både tid og penge.

To ferier i én
Vil du have det maksimale ud af ferien, kan du bestille et rejsemål den første uge og et andet den anden. Vælg mellem flere end 15 rejsemål på Mallorca.

 

Vis mindre

Toplister & anbefalinger