Porto Colom

Porto Colom er en fredelig lille fiskerby, beliggende i Mallorcas største naturhavn på østkysten. Havnen er fuld af fiskerbåde, og her kommer sejlere, lokale og folk, der er på biludflugt øen rundt. Vælg mellem prisbillige hoteller for voksne og familievenlige lejligheder. Læs mere

Porto Colom er en fredelig lille fiskerby, beliggende i Mallorcas største naturhavn på østkysten. Havnen er fuld af fiskerbåde, og her kommer sejlere, lokale og folk, der er på biludflugt øen rundt. Vælg mellem prisbillige hoteller for voksne og familievenlige lejligheder.

Følelsen af et charmerende og ægte fiskerleje præger den lille by Porto Colom. I det ældre havneområde ligger der farverige fiskerhuse, et bådebyggeri og gamle traditionelle fiskerbåde, mens sejlskibe og moderne yachts er fortøjret i den nyere del af havnen. Her kommer besøgende fra mange dele af øen, tiltrukket af det hyggelige miljø og maden på de mange restauranter, der ligger langs kajen.

Flere fine strande
Cirka 500 meter fra byens centrum ligger Porto Coloms største sandstrand, Cala Marcals, i en dyb bugt. Her ligger små restauranter langs bugten, og der findes et lille udvalg af vandsportsaktiviteter. Du kan også tage en båd til de nærliggende strande i Cala d'Or og Cala Figuera, eller vælge nogle af de andre, mindre strande nær Porto Colom.

Tilbagelænet og roligt
Porto Colom er et rejsemål til dig, der vil slappe af og opleve det ægte Mallorca. Der er et godt udvalg af barer og restauranter, hvor de mest populære ligger i havnen. Der er til gengæld ikke noget klubliv. Den afslappende stemning gælder også hotellerne, et par af dem tilhører kategorien Voksne & venner.

Udflugtstips

  • Sightseeing i Palma de Mallorca
  • Marineland blandt søløver og delfiner
  • Sørøvershow med middag

Oplev Mallorca i en udlejningsbil
Langs kysten er der flere små badevige og byer. Kører du ind på øen, kommer du cirka ti minutter senere til byen Felantix med markedshal, vinbodegaer og et populært søndagsmarked. Fortsætter du nordpå kommer du snart til Porto Cristo med de berømte Dragegrotter. Bestil en udlejningsbil gennem os hjemmefra, så sparer du både tid og penge.

To ferier i én
Vil du have det maksimale ud af ferien, kan du bestille et rejsemål den første uge og en andet hotel den anden. Vælg mellem flere end 15 rejsemål på Mallorca.

 

Vis mindre