Illetas

Illetas er et roligt og smukt rejsemål, kun otte kilometer sydvest for storbyen Palma. Fra et par små, fine strandstrande og hovedgaden klatrer bebyggelsen op af de grønne bjergskråninger.  Læs mere

Illetas er et roligt og smukt rejsemål, kun otte kilometer sydvest for storbyen Palma. Fra et par små, fine strandstrande og hovedgaden klatrer bebyggelsen op af de grønne bjergskråninger. 

Atmosfæren i Illetas er både smagfuld og en smule sofistikeret. De fleste hoteller er fire- og femstjernede, deriblandt vores RIU-hoteller, der har fået topkarakterer af sine kunder for deres mad og service. Langs hovedgaden Passeo de los Illetas er der en håndfuld restauranter og barer, samt nogle småbutikker med sjaler, bijouterier og souvenirs. Gaden snor sig nedenfor bjerget og ender ved en lille sandstrand i en badevig.

Storbyen i Palma
Det er både let, hurtigt og billigt at tage ind til charmerende Palma. Uanset om du vælger bus eller taxi. Storbyen Palma byder på middelalderstræder og forretningsgader med mode og designerting. Plus et gigantisk udvalg af smarte restauranter, tapasbarer og natklubber.

Trendy Portals Nous
Du er endnu tættere på badebyen Portals Nous, der har et mildest talt trendy natteliv. Den eksklusive marina Puerto Portals er øens største yachthavn, med skibe i luksusklassen. Strandpromenaden er fyldt med flere stjernerestauranter, men der findes også udeserveringer med mere overkommelige priser.

Lej bil hjemmefra
Vil du opleve dine egne favoritsteder på Mallorca? Lej en bil og kør rundt blandt badevige, vingårde og småbyer i bjergene. Du kan spare både tid og penge ved at bestille en udlejningsbil i en eller flere dageallerede hjemmefra.

Udflugtstips

  • VIngårdstur 
  • Bjergbyen Valldemossa og Appelsindalen

To ferier i én
Vil du have det maksimale ud af ferien, kan du vælge et rejsemål den første uge og et andet den anden uge. Du kan for eksempel starte med en uge blandt tapasbarer og shoppinggader i Palma og afslutte med en uge på et resorthotel ved stranden. 

 

Vis mindre