Oplev Alcudias hyggelige havn på Mallorca

Det er ingen hemmelighed, at Alcudia primært er kendt for sine smukke strande. Tager man en tur til den nyere del af Alcudia, Port d’Alcúdia, vil man hurtigt opdage, at Alcudia har meget mere at byde på!

I det hyggelige havnemiljø findes alt fra luksusyatcher til små fiskerbåde samt en masse gode restauranter, hvor der eksempelvis er mulighed for at nyde lækre fiske- og tapasretter.

I havnen findes der også mulighed for, at forsøge sig med forskellige vandaktiviteter. Eksempelvis kan du tage en katamaran-tur rundt om Alcudias kyst, hvor du, fra vandet, kan opleve en anden side af Alcudia. Dette er en sikker vinder for hele familien!

Nyd solen og udsigten over havnen, bådene og vandet i Port d' Alcudia fra en af broerne, eller måske fra en af de mange restauranter og caféer, som findes her. Helt sikkert et besøg værd!