San Sebastian

Vælg San Sebastián, hvis du vil opleve en af de lidt større byer på den grønne ø La Gomera. Her kan du købe kanariske delikatesser i gågadens småbutikker, sidde på cafeer i havnen, og beundre bygninger fra Columbus tid. Men du kan selvfølgelig også tage på udflugter til vandrestierne i bjergene. Desuden kan du bo på et paradorhotel med masser af atmosfære.Den charmerende lille ø La Gomera ligger blot 50 minutters færgetur fra Tenerife. Alligevel er det som at komme til en anden verden. Klimaet er lige så godt som på de andre kanarieøer, og der er mange små badestrande, gode hoteller, charmerende strandpromenader og lækre restauranter. Men den ægte atmosfære er bevaret med små idylliske byer i stedet for høje hoteller og masseturisme. Den elegante havneby San Sebastián San Sebastián er øens lille hovedby med ca. 7.000 indbyggere. Her er mange ældre bygninger i kanarisk stil, en markedshal, en gågade med små designbutikker og flere hyggelige restauranter i kvarteret omkring havnen. 1500-tals kirken Iglesia de la Asuncion og fæstningen Torre del Conde fra 1450'erne bidrager til den elegante atmosfære. I museet Casa Columbina hylder man, at det var herfra, at Columbus i 1492 påbegyndte rejsen, der endte med opdagelsen af Amerika. Naturskønne vandrestier La Gomera er også et perfekt rejsemål til dig, der elsker naturoplevelser og at vandre med udsigt mod hav og dale. Selv om øen kun er 20 km i diameter, når dens højeste punkt 1.485 meter. I nationalparken Garajonay, hvis urgamle skov af laurbærtræer er med på Unescos verdensarvsliste, findes de bedste vandreruter.Se dig omkring i en udlejningsbilHvis du vil rundt til vandrestier, badestrande og byer, er det praktisk med en udlejningsbil. Gennem TUI kan du bestille en udlejningsbil i 3-7 dage hjemmefra. Andre udflugtstipsHvalsafari med mulighed for at se delfiner og havskildpadder. Ørundtur til fods og med busGuidet botanisk vandretur i den unikke laurbærskov Sådan rejser du hertil Rejsen til La Gomera går via naboøen Tenerife, hvor flyet fra Danmark lander. En kort bustransfer (ca. 20 min) og færgerejse (ca. 50 min) bringer dig til La Gomera. Båden lægger til i San Sebastiáns havn, hvorfra du selv går eller tager en taxi til dit hotel. Ventetid i Los Cristianos En kortere eller længere ventetid må påregnes i Los Cristianos havn på Tenerife inden færgerejsen. Hvor lang den er, er afhængig af dit flys ankomsttid, men vær forberedt på, at det godt kan dreje sig om flere timer. Din bagage kan gratis deponeres i færgeterminalen, og du kan bruge ventetiden blandt cafeer og småbutikker i Los Cristianos havnekvarter.  

Toplister & anbefalinger