Rejser til Santa Eulalia

I Santa Eulalia kombinerer du spansk landsbyliv med sol og badning ved lange sandstrande. Den lille bys restauranter og kunsthåndarbejde tiltrækker folk fra hele Ibiza.  Læs mere

I Santa Eulalia kombinerer du spansk landsbyliv med sol og badning ved lange sandstrande. Den lille bys restauranter og kunsthåndarbejde tiltrækker folk fra hele Ibiza. 

Santa Eulalia ligger på det østlige Ibiza og er øens tredjestørste by. Det medfører, at du kommer tæt på hverdagslivet samtidig med at du kan tage for dig af restauranter, shopping og vandsport. 

Strandpromenade, gågader og handelsboder
Den kilometerlange strand er opdelt i to halvmåneformede afsnitt. Langs strandpromenaden og ved lystbådehavnen Port Esportiu er der masser af spændende spisesteder, barer og butikker. I gågaden Calle San Vincente finder du endnu flere restauranter med alverdens køkkener. I den parklignende avenue Alameira sælges tøj og håndarbejde under træernes skygge.

Ibiza generelt
Ibiza er en ø med attitude. Moden er "bohem chic", og i Ibiza by ser man mange exhibionistisk påklædte kunstnere, klubdronninger og moderne hippier. Samtidig er Ibiza naturskøn og grøn, med olivenlunde, mandeltræer, kalkstensklipper, hvide små byer og ikke mindst badevige – der er cirka halvtreds fine strande rundt omkring på øen.

Lange dansenætter – for de, der har lyst
Partylivet er sofistikeret og mindre iøjnefaldende end man tror. De største klubber ligger ude på landet, åbner sent og sælger (temmelig dyre) billetter med bustransport inkluderet. Der er også mange diskoteker, barer og dj-scener i Playa d'en Bossa og San Antonio. Men de fleste andre badebyer domineres af par og familier, der bader, spiser godt og går i seng før midnat.

Se dig omkring i en udlejningsbil
Som du kan forstå er der masser at opleve. Og så har vi ikke nævnt den charmerende gamle del af Ibiza by, der med sine ringmure, stræder og kirker er med på Unescos verdensarvsliste. Vil du se dig omkring i dit eget tempo, kan du allerede hjemmefra bestille en fordelagtig udlejningspakke i en eller flere dage.

Udflugtstips

  • Katamarantur med sol og badning
  • Besøg på det kendte ”hippiemarked”
  • Dagstur til naboøen Formentera
  • Aftenvandring i de gamle og nye dele af Ibiza by

 

Vis mindre

Toplister & anbefalinger