Playa d'en Bossa

Playa d'en Bossa er Ibizas længste strand og mest farverige rejsemål. Her finder du alt hvad du kan ønske dig af vandsport, beach clubs, restauranter, shopping og natteliv. Vi har udvalgt de bedste hoteller til dig, der vil bo i begivenhedernes centrum. Læs mere

Playa d'en Bossa er Ibizas længste strand og mest farverige rejsemål. Her finder du alt hvad du kan ønske dig af vandsport, beach clubs, restauranter, shopping og natteliv. Vi har udvalgt de bedste hoteller til dig, der vil bo i begivenhedernes centrum.

Playa d'en Bossa er en aflang badeby ved en tre kilometer lang strand, der fortsætter næsten hele vejen ind til Ibiza by. I strandens sydvestlige ende, nær bjerget med det gamle vagttårn, er tempoet lidt roligere. Men ellers er Playa d'en Bossa en lege- og partystrand med masser af vandsport og hippe strandbarer, der spiller housemusik, også i dagtimerne. Det medfører, at mange børnefamilier undgår Playa d'en Bossa, selv om stranden er finkornet og lavvandet.

Spise, shoppe og gå på klub
Der er mange restauranter med profiler lige fra forfinet luksus til fast food. Der er også mange modebutikker og anden shopping. Klubscenen tiltrækker mange af verdens mest kendte dj's, og garanterer, sammen med en lang række originalt indrettede barer, at Playa d'en Bossa er et sted der aldrig sover.

Anbefalede hoteller

  • Bahamas med god beliggenhed ved stranden, nær restauranter og shopping. Bekvem All Inclusive kan bestilles.
  • Sirenis Hotel Goleta & Spa, med spa, fitness, gratis WiFi og pænt design.
  • Ushuaia Ibiza Beach Resort,der med sin berømte dj-scene hører til kategorien De Luxe

Ibiza generelt
Ibiza er en ø med attitude. Moden er "bohem chic", og i Ibiza by ser man mange exhibionistisk påklædte kunstnere, klubdronninger og moderne hippier. Samtidig har Ibiza en smuk natur med olivenlunde, mandeltræer, kalkstensklipper, hvide små byer og ikke mindst badevige – der er cirka halvtreds fine strande rundt omkring på øen.

Lange dansenætter – for de, der har lyst
Vil du udforske Ibizas klubliv, bor du bedst i Playa d'en Bossa eller San Antonio. De fleste andre badebyer domineres af par og familier, der bader, spiser godt og går i seng før midnat. De største og mest populære natklubber ligger ude på landet, åbner sent, og sælger (temmelig dyre) billetter med bustransport inkluderet.

Se dig omkring i en udlejningsbil
Som du kan forstå, er der masser at opleve. Og så har vi ikke nævnt den charmerende gamle del af Ibiza by, der med sine ringmure, stræder og kirker er med på Unescos verdensarvsliste. Vil du se dig omkring i dit eget tempo, kan du allerede hjemmefra bestille en udlejningsbil i en eller flere dage.

Udflugtstips

  • Katamarantur med sol og badning
  • Besøg på det kendte ”hippiemarked”
  • Dagstur til naboøen Formentera
  • Aftenvandring i de gamle og nye dele af Ibiza by

Kombiner med Formentera
Ibizas smukke og fredelig naboø Formentera kaldes ofte Spaniens Caribien. Både på grund af den afslappende atmosfære og for de lange lyse strande. Du kan kombinere Ibiza og Formentera med en uge på hver ø. Bådturen mellem dem tager kun 30 minutter, alligevel kommer du til at opleve to vidt forskellige verdener.

Vis mindre