Puerto Rico

Puerto Rico er en mangfoldig badeby på det sydvestlige Gran Canaria. I terrasser klatrer den hvide bebyggelse op af begge sider af dalen. Den rummelige strand er byens hjerte, og en fin strandpromenade løber mellem to lystbådehavne. Blandt hotellerne findes storfavoritten Revoli Playa. Læs mere

Puerto Rico er en mangfoldig badeby på det sydvestlige Gran Canaria. I terrasser klatrer den hvide bebyggelse op af begge sider af dalen. Den rummelige strand er byens hjerte, og en fin strandpromenade løber mellem to lystbådehavne. Blandt hotellerne findes storfavoritten Revoli Playa.

Det ekstra solsikre klima her i sydvest har i mere end tredive år gjort Puerto Rico til et populært sted. Her har mange danskere fundet deres andet hjem i solen. Der er masser af restauranter, barer, bazarer og småbutikker. Om aftenen er det hyggeligt at gå rundt i lystbådehavnen og kigge på både og folkeliv.

Lavvandet strand
Den velbesøgte strand ligger i en bugt, der er beskyttet af bølgebrydere. Ønsker du lidt afveksling, kan du prøve den gyldne strand i Amadores, du kan gå dertil langs havet på 15-20 minutter. Du kan også prøve sejlads, windsurfing, snorkling og dybhavsfiskeri.

Lej en bil hjemmefra
Med en udlejningsbil kommer du nemt til bjergbyer, golfbaner, vandparker og den spændende storby Las Palmas, med shoppingstrøg og tapasbarer. Du kan allerede i forbindelse med bestilling af rejsen bestille en bil i 3-7 dage.

Udflugtstips

  • Aloe vera og oliven – besøg på økologiske gårde med smagsprøver
  • Glasbundsbåd til idylliske Puerto de Mogan, køb billet gennem os

Du kan bestille udflugterne hjemmefra to måneder før afrejsen.

 

Vis mindre