Playa del Inglés

Playa del Inglés er en af de mest alsidige badebyer på det sydlige Gran Canaria. Nye gågader og restauranter har givet rejsemålet en vitaminindsprøjtning. Du kan vælge mellem mange gode hoteller, blandt andet en række Riu-hoteller, der er kendt for deres gode service og spiseoplevelser. Læs mere

Playa del Inglés er en af de mest alsidige badebyer på det sydlige Gran Canaria. Nye gågader og restauranter har givet rejsemålet en vitaminindsprøjtning. Du kan vælge mellem mange gode hoteller, blandt andet en række Riu-hoteller, der er kendt for deres gode service og spiseoplevelser.

Det meste foregår ved den fine strand, der strækker sig cirka fem kilometer fra hotelområdet forbi sandklitterne i Maspalomasørkenen. Nærmest hotellerne er der masser af solstole, parasoller, strandserveringer og vandsport. Længere ude langs sandklitterne soler man på sit eget håndklæde, eller går ture i vandkanten.

Shopping og restauranter
Uanset hvor du befinder dig i Playa del Inglés, er der restauranter med alt fra kanariske specialiteter til asiatisk, italiensk eller skandianvisk køkken. Forlystelseslivet er koncentreret omkring de store shoppingcentre Kasbah og Yumbo. Det sidstnævne er også et populært udested blandt det homoseksuelle publikum. Begge steder finder du masser af aftenåbne butikker og spisesteder. 

Promenader langs havet
Fine promenader langs havet forbinder sydkystens forskellige rejsemål. I den ene retning når du efter nogle kilometer den frodige haveby San Agustin. Og i den anden retning kan du følge stranden rundt om de berømte sandklitter til fyrtårnet ved Maspalomas og Las Meloneras.

Udflugtstips

  • En hel dag i dyreparken Palmitos Park
  • Aloe vera og oliven – besøg på økologiske gårde med smagsprøver
  • Jeep- og kamelsafari

Du kan bestille udflugterne hjemmefra to måneder før afrejsen.

Lej en bil 
Med en udlejningsbil kommer du nemt til bjergbyer, golfbaner, vandparker og den spændende storby Las Palmas, medn shoppingstrøg og tapasbarer. Du kan allerede i forbindelse med bestilling af rejsen bestille en bil i en eller flere dage.

 

Vis mindre