Las Meloneras

Moderne, elegant og velordnet. Det er kendetegnene for Las Meloneras på Gran Canarias solsikre sydkyst. Strandpromenaden strækker sig hele vejen langs havet til fyrtårnet ved Maspalomas sandklitter, og omkranses af trendy restauranter, barer og cafeer. Blandt hotellerne er et familievenligt Blue Star og to førsteklasses Riu-hoteller. Læs mere

Moderne, elegant og velordnet. Det er kendetegnene for Las Meloneras på Gran Canarias solsikre sydkyst. Strandpromenaden strækker sig hele vejen langs havet til fyrtårnet ved Maspalomas sandklitter, og omkranses af trendy restauranter, barer og cafeer. Blandt hotellerne er et familievenligt Blue Star og to førsteklasses Riu-hoteller.

I Las Meloneras bor du midt i det begreb "de nye Kanarieøer" står for. Det vil sige moderne design, spahoteller, gourmetrestauranter og mærkevareshopping. Næsten alt er bygget indenfor de seneste 10-15 år.

Shopping og sandstrande
Både langs strandpromenaden og i shoppingcentret Varadero finder du butikker med det nyeste indenfor mode, sko, smykker og indretning. Forlystelseslivet er ganske roligt med et par natklubber og et casino. I gåafstand ligger både Melonerasstranden af lavasand og den lyse Maspalomasstrand med sine sandklitter.

Golf
Gran Canaria er populært blandt dem, der vil spille golf om vinteren. Øens to bedste baner ligger i Las Meloneras og Maspalomas.

Udflugtstips

  • Dagtur med katamaran
  • Kaffe og kanariske landskaber – kaffeplantager og hyggelige byer
  • Guidet bjergvandring

Husk, at du kan bestille udflugterne hjemmefra.

Forudbestil bil hjemmefra
Med en udlejningsbil kommer du nemt til bjergbyer, vandparker og til shopping og tapasbarer i Las Palmas. Det nemmeste er, at bestille en udlejningsbil hjemmefra i en eller flere dage.

 

 

Vis mindre

Toplister & anbefalinger