Isla Cristina

Den lille fiskerby Isla Cristina ligger ved en 25 kilometer lang strand med gyldent sand. Her kommer du til et sted med en skøn afstressende stemning, små stræder, fiskerestauranter og fine hoteller som vores TUI Sensimar til voksne uden børn. Læs mere

Den lille fiskerby Isla Cristina ligger ved en 25 kilometer lang strand med gyldent sand. Her kommer du til et sted med en skøn afstressende stemning, små stræder, fiskerestauranter og fine hoteller som vores TUI Sensimar til voksne uden børn.

Isla Cristina og naborejsemålet Islantilla ligger på den spanske kyst Costa de la Luz, ikke langt fra grænsen til Portugal. Stranden der består af finkornet sand, strækker sig hele 25 kilometer forbi begge rejsemål.

Mangfoldigt rejsemål
Her kommer mange spaniere på ferie fra storbyen Sevilla. Det der oprindeligt var en fiskerby, har vokset sig til et mangfoldigt rejsemål med småbutikker, restauranter, strandservice, vandsport og moderne hoteller.

Spansk atmosfære
I de ældre dele af Isla Cristina er atmosfæren stilfuld og spansk, med hvidkalkede lave huse, træfyldte gader, torve, marina, udeserveringer og små barokkirker. Tempoet er roligt, ønsker du natklubber og gang i den, skal du tage et andet sted hen.

Powerwalk på stranden
Ved havet ligger sandklitter, pinjetræslunde og den nærmest uendelige strand. Hist og her er der solstolsudlejning og restauranter, mens andre dele er mere vilde og sparsomt befolkede. Du kan gå (eller jogge) kilometer efter kilometer i strandkanten.

Hotel til voksne uden børn
Samtidig er Isla Cristina, der blev grundlagt i 1700-tallet, stadig en levende fiskerby, hvor man fanger fisk og skaldyr, der sælges over hele Spanien. Vores TUI Sensimarhotel til voksne uden børn ligger i udkanten af byen, omkranset af pinjeskov hundrede meter fra stranden.

At se og foretage sig nær Isla Cristina
Isla Cristina ligger ved mundingen af floden Rio Carreras, og på den anden side starter naturreservatet Marismas de Isla Cristina, et vådområde hvor sjældne fuglearter yngler. Med bus eller udlejningsbil kan du tage på en dagsudflugt til Sevilla (140 km). Et fint udflugtmål tættere på er middelalderbyen Ayamonte, 15 km vestpå, ved floden Rio Guadiana, der er grænsen mod Portugal.

Vis mindre