Rejser til Barcelona

Barcelona er det pulserende hjerte i den stolte provins Catalonien. Det er ikke uden grund, at det er en af de mest populære storbyer i Europa. Her findes alt fra barokkirker og kunstmuseer til electroklubber, designbutikker og tapasrestauranter. Og den fine strand La Barceloneta midt i byen. Læs mere

Barcelona er det pulserende hjerte i den stolte provins Catalonien. Det er ikke uden grund, at det er en af de mest populære storbyer i Europa. Her findes alt fra barokkirker og kunstmuseer til electroklubber, designbutikker og tapasrestauranter. Og den fine strand La Barceloneta midt i byen.

Det er let at finde rundt i Barcelona. Fra det store torv Plaça de Catalunya udgår to hovedgader, paradegaden Passeig de Gràcia fører nordpå til Barcelonas finere og dyrere kvarter i bydelen Eixample. Blandt de udsmykkede bygninger i jugendstil er Casa Batiló, en af de mange bygninger som arkitekten Antoni Gaudi skabte.

Blomster og gadekunst
Promenadestrøget La Rambla går fra Placa de Catalunya sydpå mod havnen. Her under platantræerne blandes udecafeer med markedsboder der sælger fodboldtrøjer. På byens turiststrøg nummer et myldrer det med kunstnere, blomsterhandlere og gadeartister. Øst for La Rambla ligger Barri Gòtic, Barcelonas ældre del med smalle stræder og torve, hyggelige restauranter og små huller-i-væggen-barer. Her ligger romerske ruiner og middelalderlige paladser side om side med charmerende småbutikker. I de nyrenoverede bydele El Born og El Raval er der gallerier, elegante restauranter og trendy jazzklubber i en skøn blanding.

Kaffe, cava og sangria
En af seværdighederne i Barri Gòtic er den store katedral på torvet Plaça de Sant Jaume. I området ligger også Plaça Reial, et torv med en skøn atmosfære. Om dagen drikkes der catalansk kaffe og nypresset appelsinjuice, og om aftenen (til langt ud på natten) syder torvet af liv ved barerne og natklubberne. En anden bydel med et hektisk forlystelsesliv er El Raval.

Vintage bag turiststrøgene
I den afslappende bydel Gràcia er stemningen lidt bohemeagtig med markeder, vintagebutikker, økobutikker og mad fra alle verdenshjørner.

Strand midt i byen
Fra La Rambla kan du gå eller tage metroen til La Barceloneta, en hel kilometer sandstrand omkranset af restauranter og barer.

Kunst og arkitektur
Verdensberømte kunstnere som Miró, Tàpies pg Picasso har deres egne museer i Barcelona. Men det er primært Antoni Gaudi, der forbindes med byen. Hans ufuldendte kirke La Sagrada Familia er et eksempel. Du bør heller ikke gå glip af Parc Güelle, med Gaudis karakteristiske mosaikker og en fantastisk udsigt over hele Barcelona.

 

Vis mindre

Toplister & anbefalinger