Tavira

i Tavira kommer du tæt på hverdagslivet i en lille by, hvor turismen aldrig tager overhånd. En fredelig flod flyder gennem den gamle bydel og omkranses af en markedshal, fortovsacfeer, fiskerestauranter og småbutikker. Det tager tyve minutter at sejle med badebåd til fine strande. Ved golfbanerne ligger vores Robinsonhotel til sport, helse og afslapning. Læs mere

i Tavira kommer du tæt på hverdagslivet i en lille by, hvor turismen aldrig tager overhånd. En fredelig flod flyder gennem den gamle bydel og omkranses af en markedshal, fortovsacfeer, fiskerestauranter og småbutikker. Det tager tyve minutter at sejle med badebåd til fine strande. Ved golfbanerne ligger vores Robinsonhotel til sport, helse og afslapning.

Tavira ligger længst mod øst på Algarvekysten, kun 30 km fra den spanske grænse. Den lille by har ca. 20.000 indbyggere (men alligevel over 30 kirker). En gammel maurisk bro med syv hvælvinger fører over floden Gilão, der deler Tavira i to halvøer. Lige ved floden ligger markedshallen med alt fra friske fisk til oste, grøntsager, charcuterier og lokalproduceret honning.

Naturskønt område
Landskabet omkring Tavira er enestående. Nærmest havet ligger naturreservatet Ria Formosa med åbne landskaber, laguner, vandveje og et rigt fugleliv. Et stenkast derfra ligger den aflange ø Ilha de Tavira med over 10 km lyse badestrande.

Kort bådtur til strandenes ø
Badebåden til Ilha de Tavira tager cirka tyve minutter fra den gamle bydel, og ti minutter fra havnen Quatro Águas. Ved øens største strand er der udlejning af solstole og restauranter, mens strandene længere borte er vilde og sparsomt befolkede.

Golfferie
Vores Robinsonhotel byder ikke kun på en række aktiviteter til sport, helse og afslapning, men ligger også direkte ved to af Algarves fineste golfbaner – Quinta da Ria og Quinta de Cima – cirka 10 km øst for Tavira.

Udflugter i to lande
Vil du opleve en større by med shoppingcentre og natklubber, er der ca. 40 km til Faro. Da du bor tæt på den spanske grænse, kan du med en udlejningsbil eller bus tage på dagsudflugter til Sevilla (170 km) og sherryens hjemby Jerez de la Frontera (260 km).

Tips om mad og drikke
Fiske- og skaldyrsretterne er et must her på søfarernes kyst. Prøv for eksempel grillede sardine, fiskesuppen caldo de peixe og den kloløse hummer, lagosta. Kylling piri-piri er en hot klassiker, der grilles marineret i chili. Nogle af Portugals bedste vine kommer fra distrikterne Lagos, Poatimão og Alentejo.

Vis mindre