Opladning i bedste stil, rolige & smukke omgivelser

Kamala Beach på Phuket i Thailand er et af de dejligste steder jeg har været, normalt vælger jeg nye områder når jeg rejser på ferie, men i Thailand bliver det altid til en kombinations rejse hvor Hotel Cape Sienna indgår i den første uge. Den ro man oplever ved ankomst til hotellet, ovenpå en lang flyvetur er helt exeptionel. Man kan falde til og falder hurtigt ind i ferie rytmen. Cape Sienna har den flotteste udsigt, hele hotellet vender ud mod vandet, dvs. pool området, receptionen og ikke mindst alle værelserne. De har en fantastisk Sky Bar hvor man ved 17 tiden kan få en dejlig drink imens man nyder den smukkeste solnedgang. Maden på hotellet er både inspireret af europæisk mad og Thai mad. Det er super lækkert tilberedt og til overkommelige priser. Selvfølgelig er billigere at spise nede i Kamala by, hvor jeg kan anbefale restaurant Oy (thai mad). Morgenmads buffetten indtages med udsigt over deres flotte pool og igen, havudsigten. Der summer af fred, ro og velvære på hotellet, en fantastisk afslappende stemning. På stranden i Kamala beach kan man indtage den næsten daglige massage for ca. 50 kr- pr. person! Imellem Kamala Beach & Patong, hvor der kun er 8 km., kan man dreje op af en lille sidevej, der står endnu et "must try" i Thailand, nemlig de søde store elefanter. Man kan ride på elefanterne en times tid, for ca. 200.- pr. mand. Cape Sienna & Kamala Beach er helt sikkert et sted jeg vender tilbage til, næste gang bliver min 5. gang på hotellet og i Kamala Beach.

Cape Sienna Sky bar, en lille Sundowner ved 17 tiden, fantastisk udsigt & solnedgang

Cape Sienna Sky bar, en lille Sundowner ved 17 tiden, fantastisk udsigt & solnedgang

Fantastisk solopgang ved Cape Sienna, udsigten når den dejlige morgenmad indtages, ved poolen.

Fantastisk solopgang ved Cape Sienna, udsigten når den dejlige morgenmad indtages, ved poolen.

Elefantridning ved Kamala, ca. 4 km fra Kamala by. (imellem Kamala & Patong)

Elefantridning ved Kamala, ca. 4 km fra Kamala by. (imellem Kamala & Patong)