Le Morne

Vores rejser til Le Morne passer til dig, der vil bo idyllisk på et resorthotel direkte ved en kridhvid strand. På hotellet er der flere restauranter, store pools og bekvem All Inclusive. Og lagunen du bor ved, er perfekt til snorkling. Læs mere

Vores rejser til Le Morne passer til dig, der vil bo idyllisk på et resorthotel direkte ved en kridhvid strand. På hotellet er der flere restauranter, store pools og bekvem All Inclusive. Og lagunen du bor ved, er perfekt til snorkling.

Le Morne ligger på en halvø, der stikker ud fra Mauritius sydvestlige hjørne. En kridhvid sandstrand der er omkranset af skyggende nåletræer og lagunens vand, der glitrer turkist. Over den postkortsmukke strand rejser  Morne Brabant sig, en klippe der er med på Unescos verdensarvsliste,

Snorkling i lagunen
På stranden i Le Morne kan du ligge og se på windsurfere og kitesurfere, der svæver over lagunen. Eller selv leje et bræt og udfordre bølgerne. Der er også et koralrev kun 50 meter fra stranden, så du er tæt på god snorkling. Der er ingen handel på stranden, men der findes en restaurant, hvor du kan spise creolsk og asiatisk.

Shopping og udflugter
Selve byen Le Morne ligger et kvarters gang fra stranden på odden. Det er en lille soveby med nogle små butikker og en restaurant. Du finder endnu mere shopping, restauranter og forlystelser i Flic en Flac, der ligger en halv times kørsel nordpå. VIl du på en badeudflugt, kan du sejle til den lille ø Ilot Benitiers, hvor du kan snorkle og bade.

Se dig omkring på Mauritius
Som helhed er Mauritius en farverig og mangfoldig ø. Med suveræn dykning og snorkling, store sukkerrørsplantager, tropisk regnskov og charmerende franskkoloniale byer. Befolkningen har rødder både i Afrika, Europa og Asien, hvilket bidrager til en spændende mix af kulturer.

Vejret på Mauritius
Mauritius har tropisk klima hele året. November til april kan man kalde højsæson med dagstemperaturer omkring 30 grader. Der kan forekomme korte regnbyger, men det er stadig varmt. Lidt lavere temperaturer, især aftener og nætter, forekommer i lavsæsonen (maj til oktober). Takket være beskyttende rev, kan du bade hele året, vandtemperaturen ligger på omkring 24-27 grader. I lavsæsonen kan udvalget af restauranter og aktiviteter være noget mindre og tempoet roligere.

Vis mindre

Toplister & anbefalinger