Agadir

En lang sandstrand med promenadestrøg og fortovscafeer er den ene side af Agadir. Moderne hoteller med store poolområder ligger lige i nærheden. Den anden side er souken, markedet, med krydderier, sølvsmykker og farverige klædestykker. Læs mere

En lang sandstrand med promenadestrøg og fortovscafeer er den ene side af Agadir. Moderne hoteller med store poolområder ligger lige i nærheden. Den anden side er souken, markedet, med krydderier, sølvsmykker og farverige klædestykker.

Hvis du ønsker en sol- og badeferie blandet med lidt orientalsk kultur, er Agadir i Marokko et af vores bedste tips. Byen er en charmerende blanding af palmefyldte avenuer, moderne butikker, franskinspireret mad, krydderiduftende markeder og minareter med bønneudråbere.

Strand så langt øjet rækker
Sandstranden er en seks kilometer lang strækning af finkornet gyldent sand ved Atlanten. Den er både bred og lavvandet, med god plads til windsurfere, jetski-fantaster og børnefamilier. Hvis du følger strandpromenaden i den ene retning kommer du til sandklitterne ved det kongelige palads. I den modsatte retning når du den fine marina, hvor bådene ligger side om side med fiskrestauranter og loungebarer. Det er også her du finder internationale mærkevarebutikker med sko og tøj.

Farverig shopping
Shopping af en helt anden kaliber finder du i Souk al-Had, markedet der med sine 2000 boder er Marokkos største. Her kan du gøre et fund blandt orientalske lamper, sølvsmykker og skindtasker.

Moderne hoteller
I ferieområdet ved strandpromenaden Boulevard 20 Août ligger vores førsteklasses hoteller med store poolområder. Beliggenheden er den bedst tænkelige, nær stranden og restaurantgaderne. Spisekulturen er et miks af forskellige kulturer. Du kan spise smagfulde couscous- og grøntsagsretter serveret i lerfad, tagine. Men også retter fra det franske køkken og masser af fisk og skaldyr.

Udflugtstips

  • Marrakech – den rosa eventyrby
  • Taroudant – Muromkranset by med stræder og torve
  • Essaouira – kunstnerkoloni med hvide huse
Vis mindre

Toplister & anbefalinger