Malta

Smalle stræder, terrasseskråninger og små vinmarker. Farverige fiskerbåde, barokkirker og hestevogne. På Malta finder du solen, og det klare vand er perfekt til snorkling. Her spiser og drikker du godt, og har et forlystelsesliv med højt tempo lige rundt om hjørnet – hvis du har lyst. Læs mere

Smalle stræder, terrasseskråninger og små vinmarker. Farverige fiskerbåde, barokkirker og hestevogne. På Malta finder du solen, og det klare vand er perfekt til snorkling. Her spiser og drikker du godt, og har et forlystelsesliv med højt tempo lige rundt om hjørnet – hvis du har lyst.

Malta er et land og en øgruppe, der ligger i Middelhavet, syd for Sicilien. De tre største øer er Malta, Gozo og Comino. Alle med hver sin karakter. Selv om Malta ikke er særlig stort er der meget at opleve på en ferieuge eller en weekend. Du kan rejse til Malta hele året og højsæsonen er lang, der plejer at være sommervarme fra april til november.

Ridderborge og paladser
Den dramatiske historie har sat sine spor, og indflydelserne fra England, Italien og Nordafrika er tydelige. Her finder du masser af borge, katedraler, romerske mosaikker og ornamenterede barokpaladser. Med sin beliggenhed i Middelhavet er Malta blevet udsat for utallige angreb og har været under besættelse af utallige folkefærd: føniker, karthagensere, romere, arabere, korsriddere, franskmænd og senest englænderne. De velbevarede bygninger har medført, at Malta har været indspilningssted for store film og tv-serier som Gladiator, Troja og Game of Thrones.

Malta for madelskere
Spisekulturen er lige så farverig som landets historie. På Malta kan du gå til afternoon tea, spise meze og bestille en tallerken antipasti. Mange restauranter byder på middelhavskøkken, og fiske- og skaldyrsretterne er i topklasse. Priserne er lavere end i mange andre lande ved Middelhavet.

Hoteller og rejsemål
Vores hoteller ligger i Sliema og St. Julian's, to feriebyer på Maltas nordkyst, der stort set er vokset sammen. Badeklipper, restauranter og natklubber suppleres af hoteller med store pools og mange faciliteter.

  • Sliema – øens største by med restauranter, fortovscafeer og fine klippebade
  • St. Julian's – sol, badning, dykning og øens bedste forlystelsesliv

At se og foretage sig på Malta
Lej en bil og oplev badevige med suveræne dykkermuligheder. Fortsæt til middelalderbyen Valetta, med stormesterpaladset og masser af hyggelige stræder. Gå heller ikke glip af Mdina, øens muromkransede hovedstad med en magisk atmosfære.

Gozo og Camino
Naboøen Gozo er frodigere og mere kuperet, og tempoet er stille og roligt. Her kan du besøge grotten, hvor Odysseus blev holdt som kærlighedsfange, og bade ved Gozos mest populære strand, Ramla Bay. Besøg også den lille ø Camino med den kendte Blå Lagune. Vandet er turkist og havbunden består af hvidt sand. Om sommeren sejler der færger fra Malta til Gozo og Camino.

Vis mindre