Meemu Atollen

Meemu atollen består af 33 øer og ligger syd for lufthavnsøen og Maldivernes hovedstad Male'. Dykkerstederne er blandt Maldivernes mest hemmelige, med fantastisk dykning of snorkling ved uberørte og ubeboede rev og atoller. Læs mere

Meemu atollen består af 33 øer og ligger syd for lufthavnsøen og Maldivernes hovedstad Male'. Dykkerstederne er blandt Maldivernes mest hemmelige, med fantastisk dykning of snorkling ved uberørte og ubeboede rev og atoller.

Vores hotel hedder Cinnamon Hakuraa Huraa Club, hvilket betyder "revet over vandet", og har en fantastisk beliggenhed i en uberørt lagune. Lagunen er så stor, at du skal med en båd for at opleve Meemu atollens fantastiske marine liv. Hver morgen og eftermiddag tager hotellets egen båd dig med på en tur i den store lagune så du kan snorkle. Med lidt held støder du på hvalhajer og djævlerokker, der holder til her store dele af året.

All Inclusive indgår
Indenfor rammerne af din All Inclusive, kan du tage for dig af alt, hvad det dejlige resort Hakuraa Huraa tilbyder. Malaafaiy er hotellets store buffetrestaurant, og i Nalha Falhu Lounge & Bar kan du tage en drink og beundre solnedgangen over lagunen. Vil du spise en romantisk candle light-dinner på stranden, kan det også lade sig gøre.

Spa og stand-up-paddle
Ønsker du lidt afveksling til snorklingen og de afslappende stunder i en solseng, kan du fiske, sejle jet ski eller prøve stand-up-paddle. Du kan også forkæle dig selv i hotellets spa-afdeling.

Maldiverne som helhed
På kortet ser Maldiverne ud som bittesmå brødkrummer på en blå dug. Alt land er skabt af koraldannelser på en vulkansk havryg, og landets højeste punkt ligger kun cirka to meter over havet. Barriererev beskytter øerne mod bølger og danner turkisfarvede laguner, med verdens måske bedste forudsætninger for snorkling.

Rejsen til Maldiverne
Du flyver til Maldiverne med rutefly, der lander på den særlige lufthavnsø ved landets hovedstad Male. Derfra kommer du til din paradisø med vandflyver eller båd, afhængig af afstanden.

Maldiverne i sommersæsonen
I sommermånederne maj–september er vejret ikke lige så stabilt og solsikkert som om vinteren, og heftige, men hurtigt overståede regnbyger, kan forekomme. Til gengæld kan du finde rejser til betydeligt lavere priser end i højsæsonen.

 

Vis mindre