Igrane

I Igrane får du en skøn blanding af sol, badning, kroatisk byliv og topmoderne hoteller. Bad i det krystalklare vand ved rullestensstranden, gå rundt i de snoede stræder, og spis nyfanget fisk med lokaltdyrkede grøntsager. Vores to TUI Sensimar-hoteller er noget af det bedste man kan finde til en parferie i Kroatien. Læs mere

I Igrane får du en skøn blanding af sol, badning, kroatisk byliv og topmoderne hoteller. Bad i det krystalklare vand ved rullestensstranden, gå rundt i de snoede stræder, og spis nyfanget fisk med lokaltdyrkede grøntsager. Vores to TUI Sensimar-hoteller er noget af det bedste man kan finde til en parferie i Kroatien.

Igrane er en idyllisk by med en halvcirkelformet strand og to små havne til fiskerbåde og besøgende sejlbåde. Følg trappetrinsstræderne op af bakken, så kommer du til kirken med klokketårnet, der har været landemærke for sejlende i århundreder.

Færge til lavendeløen
På kajen, ved stranden og det turkisblå vand, er der små butikker og et halvt dusin restauranter, de fleste med fisk som specialitet. Vil du opleve mere folkeliv, kan du tage på en dagsudflugt til Makarska (10 km) eller Split (79 km). Du bor også nær havnen, hvorfra der går færge til den landlige ø Hvar, kendt for sine lavendelmarker.

To hoteller med fokus på voksne
Du vælger mellem de firestjernede hoteller Adriatic Beach by Karisma og TUI Sensimar Makarska. Begge hører til vores koncept TUI Sensimar til voksne uden børn, og de blev totalrenoveret så sent som i 2014/2015. Alt fra værelser til pools, restauranter, spa og sportsfaciliteter er flotte og moderne designede.

Bo i byen eller udenfor
TUI Sensimar Makarska er perfekt beliggende på en odde mellem havnepromenaden og en smuk naturstrand. TUI Sensimar Adriatic Beach ligger direkte ved stranden, nær nabobyen Zivogosce. Fra hotellet er der fem minutters gang til Zivogosce, der kun har nogle få restauranter, og på tyve minutter når du Igrane.

Regionen Dalmatien som helhed
Det sydlige kroatien er kendt for sin smukke natur. Ude i det klare blå hav ligger store og små øer, og inde i landet er der stejle bjerge. Overalt vokser der velduftende rosmarin, og i foråret blomstrer den vilde gyvel.

Hvid kalksten og økologisk mad
Den hvide kalksten fra øen Brac anvendes overalt, i både bygninger og brolægning. På afstand ligner det marmor. Vil du spise dalmatiske specialiteter, skal du finde en konoba. Sådan kaldes de mest lokale restauranter, hvor mad fra lokalproducerede råvarer serveres til meget rimelige priser.

 

Vis mindre

Toplister & anbefalinger