Rejs til billedskønne Kroatien

Charmerende fiskerbyer og frisk lokaldyrket mad. Øer, strande og krystalklart vand. Det er ikke tilfældigt, at Kroatien er blevet rejsemagasinernes favorit. Nu lancerer vi Kroatien i version 2.0.

Bugt efter bugt med lange strande og hyggelige byer, hvor fiskerbådene gynger i det magisk klare vand. Ude på havet ses sejl, solflimmer og langstrakte grønne øer. I den modsatte retning rejser Biokovos bjergkæde sig som en størknet bølge iklædt pinjeskov.

Så, nej, billederne lyver ikke, Dalmatiens kyst er lige så smuk i virkeligheden. Du kan vælge mellem ni rejsemål, fra byerne Split og Makarska til små fiskerbyer og badebyer langs Makarska-rivieraen. Plus de to øer Brac og Hvar i skærgården lige udenfor.

Uanset hvor du bor, bør du ikke gå glip af en udflugt til Split, verdensarvsbyen bag paladsmurene, der blev bygget af den romerske kejser Diocletianus i 300- tallet e.Kr. Du går på blankslidte marmorsten mellem havnepromenaden, økologiske restauranter i stræderne, kunstgallerier, trendy barer og sfinxer, som romerne stjal med sig fra Egypten.

Du bliver ikke skuffet over Kroatien. En smukkere solkyst er svær at finde kun tre timers flyvning hjemmefra.

Podgora, Kroatien

Brac, Kroatien

Igrane, Kroatien