Se den aktive vulkan på øen Fogo ved Kap Verde

Har du modet, tiden og lysten, er Fogo en ø, der skal opleves, hvis du rejser til Kap Verde.

Her oplever du i høj grad ”no stress”-attituden, som er et af Kap Verdes kendetegn.

Fogo er den eneste af de ti øer i Kap Verde, som fortsat har en aktiv vulkan. Seneste udbrud var i 1995.

På Fogo kan du slendre rundt i hovedbyen São Filipes fredfyldte, brostensbelagte gader, gå et smut forbi det lokale marked, hvor der sælges tøj, fisk frugt og grønt.

Højdepunktet på øen er vulkanen, der med sine 2829 meter samtidigt er Kap Verdes højeste punkt. På vej op til krateret kører du igennem et frodigt landskab, hvor du passerer hundredevis af bananpalmer, mango- og papayatræer.

Giv dig tid til at tage fotostop undervejs og nyd den fantastiske udsigt. Efter cirka en times kørsel fra São Filipe, møder du et syn, du sent vil glemme. Her tårner vulkanen, Pico do Fogo, sig op og naturen skifter dramatisk. Asfalten er er skiftet ud med brosten og området minder mest af alt om et månelandskab med størknet lava og sort grus.

I selve krateret kan du bl.a. beøge en vinfabrik, der producerer den lokale vin, Vinho do Fogo, som fås i både rød-, hvid-, rosè- og dessertvin. Spis frokost på det lille pensionat ”Casa Marisa”, hvor de serverer fantastisk sværdfisk eller Kap Verdes nationalret, Catchupa.

Har du bentøjet til det, kan du bestige selve vulkanen på ca. tre timer sammen med en lokalguide.

Pico do Fogo

Pico do Fogo

Udsigt over naboøen Brava

Udsigt over naboøen Brava