Letojanni

Letojanni er et charmerende ferierejsemål ved havet, kun tre kilometer nedenfor den romantiske by Taormina. Den langstrakte badebys folkeliv foregår primært ved den flere kilometer lange strand og strandpromenaden. Læs mere

Letojanni er et charmerende ferierejsemål ved havet, kun tre kilometer nedenfor den romantiske by Taormina. Den langstrakte badebys folkeliv foregår primært ved den flere kilometer lange strand og strandpromenaden.

Stemningen i Letojanni er afstressende og udpræget italiensk. Her tager italienerne selv på ferie, og hvis du holder af italiensk mad er rejsemålet en rigtig guldgrube. Der er masser af både enkle trattorier og pizzeriaer samt rigtige ristorantes, blandt andet flere fiskerestauranter af høj klasse.

Romantiske Taormina
Kommer du hertil i højsæsonen er der også et par udendørs diskoteker. Langs strandpromenaden er der en del butikker, men er du interesseret i at handle mode, sko og tasker, er det bedre at tage bussen det korte stykke op til Taormina. Der finder du, foruden mange mærkevarebutikker, også et antikt græsk teater, isbarer, museer og meget charmerende, bilfri stræder.

Skønne dage på stranden
Letojannis to en halv kilometer lange strand består for det meste af gyldent sand, visse partier har rullesten. Her er både offentlige dele og afgiftsbelagte lidobade med solsenge og parasoller. Foruden strandserveringerne er der også et dykkercenter og mulighed for windsurfing.

Udflugtstips

  • Halvdagsturen Lille Sicilien tager dig med til Gudfaderens by Forza d’Agro og Taormina
  • Europas højeste aktive vulkan Etna
  • Vulkanøen Stromboli

Lej bil og oplev øen
Vil du se dig omkring på egen hånd, kan du allerede hjemmefra besttille en udlejningsbil i en eller flere dage.

 

 

Vis mindre

Toplister & anbefalinger