Olbia

Olbia er en hyggelig lille by, der ligger direkte syd for Sardiniens berømte Smaragdkyst, Costa Smeralda. Her skal du bo, hvis du vil bo nær de mageløse strande men samtidig vil opleve lidt byliv og kulturhistorie. Læs mere

Olbia er en hyggelig lille by, der ligger direkte syd for Sardiniens berømte Smaragdkyst, Costa Smeralda. Her skal du bo, hvis du vil bo nær de mageløse strande men samtidig vil opleve lidt byliv og kulturhistorie.

Olbia er en levende by med ca. 50.000 indbyggere, hvor det er tydeligt, at du befinder dig netop i Italien. I visse kvarterer er du midt i hverdagslivet blandt skoler, bagerier og krydderurter, der dyrkes i krukker udenfor bolighusene.

Stræder og piazzaer
Når du kommer til den ældste bykerne omkring gaden Corso Umberto, bliver Olbia endnu mere idyllisk. Med snoede stræder, smedejernsbalkoner, kirker, modebutikker, isbarer og små torve, hvor springvand plasker ved udeserveringerne.

Lang kulturhistorie
Byens spændende historie kan man opleve, hvis man besøger det arkæologiske museum. Rester af skibe fra både romere og vandaler er blandt de ting der udstilles. I Middelalderen var Olbia hovedstad i det selvstændige kongerige Gallurien, og fra den tid stammer den seværdige basilika San Simplicio, opført i romansk stil i 100-tallet.

Se dig omkring
Vi har hoteller med central beliggenhed og nær de fine strande et stykke udenfor centrum. Hvor du end bor, er Olbia et godt udgangspunkt for at udforske strande, yachthavne og luksuriøse badebyer langs kysten. Hvorfor ikke bestille en udlejningsbil i en eller flere dage gennem os?

 

Vis mindre