Rejser til Ischia

Ischia er en smuk grøn vulkanø i havet lige ud for Napoli. Som rejsemål har den længe været besøgt af både italienere og langtidsturister, der er blevet tiltrukket af øens strande, varme kilder, smukke bjergnatur og charmerende småbyer. Læs mere

Ischia er en smuk grøn vulkanø i havet lige ud for Napoli. Som rejsemål har den længe været besøgt af både italienere og langtidsturister, der er blevet tiltrukket af øens strande, varme kilder, smukke bjergnatur og charmerende småbyer.

Mellem havnen og slottet
Øens farverige hovedby kaldes kort og godt Ischia by, og den strækker sig fra den cirkelformede havn Ischia Porto langs havet til bydelen Ischia Ponte, opkaldt efter den bro, der fører over til øens største seværdighed, Castello Aragonese.

Varme kilder og vandrestier
På Ischia er der masser af spa-anlæg, nogle flere hundreder år gamle. Deres behandlinger er baseret på det varme kildevand fra øens vulkanske kilder og på den berømte mineralrige Ischia-mudder, der siges at være effektiv mod alt fra reumatisme til fordøjelsesproblemer. Vil du ud i den grønne bjergnatur, er der også gode vandrestier.

Farverige Forio
Den farverige by Forio på vestkysten er et fint udflugtsmål. Der kan du bade, nyde landsbyatmosfæren og besøge den botaniske have, La Mortella. Den blev skabt af den britiske komponist William Walton efter anden verdenskrig, og byder på skyggefulde løvtræshvælvinger, blomsterbede og en pragtfuld havudsigt.

Weekend på Ischia
Vores rejser til ischia foregår med rutefly til Napoli. Derfra tager du på egen hånd til Ischia. Vi har ingen guider på rejsemålet, men du kan kontakte vores onlinecenter via telefon, mail eller sms – fra to uger før din afrejse til du rejser hjem igen. Lige så fleksible er rejselængderne, du kan vælge at tage hertil på en weekendrejse eller i en hel uge.

Vis mindre

Toplister & anbefalinger