Vasilikos

I Vasilikos er der hoteller til dig, der vil bo i et roligt miljø og have nogle af øens fineste strande indenfor rækkevidde. Vælg mellem hoteller fra budget til luksus. Læs mere

I Vasilikos er der hoteller til dig, der vil bo i et roligt miljø og have nogle af øens fineste strande indenfor rækkevidde. Vælg mellem hoteller fra budget til luksus.

På Vasilikoshalvøen på den sydlige del af Zakynthos ligger nogle af øens fineste strande. Derimod er Vasilikos ikke en badeby men en by ved havet, beliggende nedenfor bjerget Mount Skopos, med spredte villaer, bondegårde og et par taverner. Med udlejningsbil eller lokalbus kommer du nemt til de fine strande i nærheden.

Hvidkalkede byer
Omgivelserne er landlige med græssende får og sølvglitrende olivenlunde. De aktive kan finde vandrestier både langs kysten og inde i landet. Her kommer du til hvidkalkede byer med taverner, hvor du får lov til at kigge i gryderne, inden du bestiller.

Strande på Vasilikoshalvøen
På Vasilikoshalvøen er der mange fine strande med forskellige indretninger. Fælles for dem alle er det lyse fine sand og det krystalklare vand.

  • Banana Beach, øens største strand med masser af parasoller, solsenge og strandserveringer. Skøn kontrast mellem klipper og sand
  • Spanzia Beach med vandsport, beachvolley og flere serveringssteder
  • Dafni, nås via en stejl og smal vej, god snorkling, lidt afsides
  • Gerakas, lang familievenlig strand med god plads. Tilholdssted for havskildpadderne

Zakynthos som helhed
Zakynthos er en af de smukke joniske øer, som også Kefalonia og Korfu er en del af. Lige som naboøerne har den bjerge dækket af grøn vegetation, men de lyse lavvandede strande med klart blåt vand, er unikke for Zakynthos. Du kan også finde badevige med kalkstensklipper, hvor det er perfekt at snorkle.

Smukke udsigter
Et af vores tips er, at opleve øne med en udlejningsbil. Giri er blot en af øens mange små hyggelige byer, og Zakynthos by, med sin venetianske arkitektur, er også et besøg værd, især hvis du vil shoppe. På vejen kan du standse ved vingårde og butikker for at købe lokale produkter som oste, oliven og solmodne appelsiner. For at spare tid, kan du leje bilen hjemmefra.

Strande og havskildpadder
Zakynthos symbol er den fredede kæmpeskildpadde Caretta caretta, der kommer hertil for at lægge æg om sommeren. Gå ikke glip af den fine strand Gerakas, hvor du bader et stenkast fra et af havskildopaddernes favoritsteder. Ved Smuglerbugten (Smugglers Wreck), åbner de stejle kalkstensklipper sig mod en lagune med turkisblåt vand, hvor et skibsvrag ligger opskyllet i sandet. Du kan kun komme dertil med båd. Du kan til gengæld komme med bil til Dafnistranden (mellem Argassi og Vasilikos).

Udflugtstips
Ørundtur med Smuglerbugten og de Blå grotter
Solnedgangskrydstogt
Pirattur med lege og sjov på skibet
Dagstur til Kefalonia

Husk at du kan bestille udflugterne hjemmefra.

 

 

 

Vis mindre

Toplister & anbefalinger