Besøg Grækenlands pragtfulde Zakynthos

Zakynthos er den mindste af de tre store Joniske øer, og ligger længst mod syd i rækken af disse grønklædte, bjergrige perler. Øen er landlig og enkel, og rummer både det storslåede og det beskedne. Vi byder dig velkommen til en ø, der både er græsk, italiensk og bare sig selv. Først og fremmest er Zakynthos de mange strandes ø. Lange lyse sandstrande ligger direkte ved badebyerne Alykanas, Tsilivi, Laganas, Kalamaki og Argassi. Små skjulte vige som du kan have for dig selv, finder du både i syd og langs vestkysten.

Østkysten ind mod sundet og fastlandet går fra fladt i nord til et dramatisk kystlandskab, der minder om Sicilien, syd for Zakynthos by. Indlandet og vestkysten er mere bjergrig, og vejene går i serpentiner over bjergryggen. Men hold ud, for ved kysten nedenfor kan du finde små paradiser i skjulte vige, ikoniske Shipwreck Beach og familiedrevne taverner med udeserveringer på klipperne. Her serveres lokalt produceret mad og vin til udsigten over det åbne hav mod det sydlige Italien. Bliver du til om aftenen venter der dig en magisk solnedgang. Og med lidt held kan du også se falke der leger i vindene, der dannes når det åbne hav møder de lodrette klipper.

Vælg mellem alt fra små personlige hoteller til moderne designede hoteller med spa og det bedste vi har –Family Life. Et bredt og varieret hoteludvalg, ligesom Zakynthos skiftende natur.

Argassi, Zakynthos

Argassi, Zakynthos