Alykanas

Stranden i Alykanas er en lang, smal bue med gyldent sand og vegetation næsten helt ned til strandkanten. Havet skifter i forskellige nuancer fra turkis til dyb blå, og i det fjerne ses naboøen Kefalonia. Her ligger vores Blue Star, der er populært blandt store og små familier. Læs mere

Stranden i Alykanas er en lang, smal bue med gyldent sand og vegetation næsten helt ned til strandkanten. Havet skifter i forskellige nuancer fra turkis til dyb blå, og i det fjerne ses naboøen Kefalonia. Her ligger vores Blue Star, der er populært blandt store og små familier.

Stranden er børnevenlig og lavvandet, og du kan windsurfe, prøve bananbåd eller vandcykel. Fra havnen, der ligger i den anden ende af stranden, afgår der både til andre fine strande på øen. Det tager ca. 40 minutter at sejle med båd til Shipwreck Beach.

Roligt og skønt
Lige ved stranden ligger en hel del småbutikker og taverner. I den gamle bydel er det kirken og torvet der er midtpunktet. Alt føles roligt og landligt. I gaderne høres lyden af hesteklove – stig ombord i en hestevogn og kør forbi olivenlunde og citrusplantager til nabobyen Alykes.

Zakynthos som helhed
Zakynthos er en af de smukke joniske øer, som også Kefalonia og Korfu er en del af. Lige som naboøerne har den bjerge dækket af grøn vegetation, men de lyse lavvandede strande med klart blåt vand, er unikke for Zakynthos. Du kan også finde badevige med kalkstensklipper, hvor det er perfekt at snorkle.

Smukke udsigter
Et af vores tips er, at opleve øne med en udlejningsbil. Giri er blot en af øens mange små hyggelige byer, og Zakynthos by, med sin venetianske arkitektur, er også et besøg værd, især hvis du vil shoppe. På vejen kan du standse ved vingårde og butikker for at købe lokale produkter som oste, oliven og solmodne appelsiner. For at spare tid, kan du leje bilen hjemmefra.

Strande og havskildpadder
Zakynthos symbol er den fredede kæmpeskildpadde Caretta caretta, der kommer hertil for at lægge æg om sommeren. Gå ikke glip af den fine strand Gerakas, hvor du bader et stenkast fra et af havskildopaddernes favoritsteder. Ved Smuglerbugten (Smugglers Wreck), åbner de stejle kalkstensklipper sig mod en lagune med turkisblåt vand, hvor et skibsvrag ligger opskyllet i sandet. Du kan kun komme dertil med båd. Du kan til gengæld komme med bil til Dafnistranden (mellem Argassi og Vasilikos).

Udflugtstips
Ørundtur med Smuglerbugten og de Blå grotter
Solnedgangskrydstogt
Pirattur med lege og sjov på skibet
Dagstur til Kefalonia

Husk at du kan bestille udflugterne hjemmefra.

 

 

Vis mindre

Toplister & anbefalinger