Vathi

Vathi er rejsemålet for dig, der vil kombinere badning, shopping og udeliv med en smule græsk hverdag. Byen kaldes også Samos by, og langs gaderne blandes bagerier og snedkerværksteder med moderne restauranter. Her findes både små personlige hoteller og bekvemme All Inclusive-hoteller på stranden. Læs mere

Vathi er rejsemålet for dig, der vil kombinere badning, shopping og udeliv med en smule græsk hverdag. Byen kaldes også Samos by, og langs gaderne blandes bagerier og snedkerværksteder med moderne restauranter. Her findes både små personlige hoteller og bekvemme All Inclusive-hoteller på stranden.

Oven for centrum klatrer den gamle bydel Ano Vathi op ad skråningerne med små gader, hvor græske familier i skumringen spiser middag ved klapborde ude på gaden, og mændene fordriver tiden på cafeerne med brætspil (tavli), mens de drikker sød, græsk kaffe af mikroskopiske kopper.

Forlystelsesliv og strande
I de nyere kvarterer nærmest havet er barerne smartere og musikken mere moderne. Det er et ganske roligt forlystelsesliv, selv om tempoet stiger i højsæsonen juli-august. Vathi har tre mindre badestrande, og nogle kilometer uden for byen er der mere langstrakte strande. Du kommer nemt dertil, især hvis du lejer en bil i nogle dage for at køre rundt og se mere af øen.

Udflugtstips

  • Bådtur til Tyrkiet med besøg i den antikke by Efesos og shopping i Kusadasi
  • Ørundtur til byer, templer, naturlige kilder og en vinfabrik
  • Flere forskellige vandreture blandt bjergbyer og olivenlunde 

Patmos
Du kan kombinere ferien på Samos med en uge på naboøen Patmos. Og vil du bå på to forskellige rejsemål på Samos, er det nemt at bestille en uge hvert sted.

Vis mindre