Rhodos Akvarium

Helt ude på spidsen af Rhodos ligger byens akvarium. Bygningen stammer helt tilbage fra 1930’erne, hvor den blev bygget af en italiensk guvernør ved navn Mario Lago.

Bygningen er en del af Grækenlands historiske arvsliste og af Græsk Center for Marinebiologi, og den har stor betydning for de lokale. Selve akvariet er udformet som en undervandsgrotte med snoede korridorer, som er kunstfærdigt dekorerede med naturlige søskaller for at skabe en helt speciel undervandsatmosfære.

Et lille, hyggeligt sted med små akvarier indeholdende alverdens fisk, søstjerner og søpindsvin. I den anden del af bygningen findes en udstilling med ægte fisk og hajer, som er tørrede, lakerede og udstoppede og hænger ned fra loftet – lidt obskurt, men på den spændende måde. De har også et bassin, hvor man kan røre ved sandet og de forskellige fisk.

Her ses en af de ægte, udstoppede hajer. Den bider heldigvis ikke!

Her ses en af de ægte, udstoppede hajer. Den bider heldigvis ikke!

På dette billede ses de gange, som er udformet ligesom en undervandsgrotte. Dette giver en helt speciel stemning.

På dette billede ses de gange, som er udformet ligesom en undervandsgrotte. Dette giver en helt speciel stemning.