Rhodos by

I Rhodos by kan du leve et byliv blandt torve med caféborde, shoppinggader, natteliv og spændende restauranter. Samtidig indrammes hele byen af to lange badestrande, og har en stemningsfuld gammel bydel.  Læs mere

I Rhodos by kan du leve et byliv blandt torve med caféborde, shoppinggader, natteliv og spændende restauranter. Samtidig indrammes hele byen af to lange badestrande, og har en stemningsfuld gammel bydel. 

Rhodos by er både gammel og ung. Den gamle bydel er en af Europas mest autentiske middelaldermiljøer, med brostensbelagte stræder, ringmur, romantiske restauranter og et korsridderpalads fra 1400-tallet. At andre dele af byen følger med udviklingen, mærker du på de mange mærkevarebutikker, espressocafeer og hippe loungebarer.

Kultur, restauranter og natteliv
Til de kulturinteresserede er der museer, koncerter og gallerier. Nye restauranter overgår hinanden med spændende menuer – baseret på både det græske køkken og alverdens andre indflydelser. De der vil opleve nattelivet, har masser af musikbarer og klubber at vælge mellem.

Udflugtstips

  • Uberørte Rhodos, en ørundtur til bjergbyer og vingårde
  • Heldagstur med seværdigheder i både Rhodos by og Lindos

Oplev Rhodos med en udlejningsbil
Vil du opleve endnu mere af Rhodos, kan du allerede hjemmefra bestille en udlejningsbil i en eller flere dage. Med en udlejningsbil kan du nemt komme rundt på øen og blande badning på skønne strande med besøg i klostre, tempelruiner og bjergbyer. Det giver dig også frihed til at kunne tage på dagsudflugter til de fine naturstrande længere sydpå på østkysten.

 

Vis mindre