I tempelriddernes fodspor ved Monolithos Castle på Rhodos

Et sted som bestemt er et besøg værd, er borgen ved Monolithos (Rhodos: Attavyros) på Rhodos.

Ikke nok med at det er et meget smukt sted, hvor både havet, flora og klippeformationer forenes – så har den også historisk betydning.

Borgen blev bygget af tempelridderne af Sankt John ordnen fra det Hellige Land, i år 1480, og blev set som en af de fire mægtige borgfæstninger fra den tid på Rhodos.

Dens funktion var at holde udkig efter fjendtligheder, så tempelriddernes højborg i Rhodos By kunne påbegynde en oprustning hvis det var aktuelt.

Selv da Osmannerne i 1522 besejrede tempelridderne i Rhodos By og fordrev dem til Malta, fik de aldrig erobret borgen i Monolithos. Borgen ligger på toppen af en klippe (ca. 100 m over vandets overflade) og mest af alt i dag er det en ruin fra fortiden – som også husede to kapeller St. Panteleimon og St. George.

Selvom det mest af alt er en ruin nu skal man bestemt ikke kimse af stedet, for den ånd der forefindes på stedet er virkelig inspirationsrig. Vejen op til borgen går via en trappe hugget ind i klippen og her bør man bestemt begå sig varsomt, idet der ikke er noget gelænder at holde fast ved.

På toppen af borgruinen ligger der et lille hvidkalket kapel (som dog ikke er et af de oprindelige fra tempelridderne). Det er gratis at begive sig derop og der er åben alle dage. Ved parkeringspladsen til borgen findes der en cafe hvor man kan få sig et let måltid mad eller en snack samt noget at drikke.

Udsigt ned til vandet