Patmos og Samos i kombination

Patmos er en lille postkortsmuk ø, med en charmerende havn, en romantisk by på en klippe, grønne vandrestier og små badestrande. Samt unikke seværdigheder i fodsporet på apostelen Johannes, der fik sin åbenbaring her på øen. Vores 2-ugers kombinationsrejse giver dig en uge på Patmos og en uge på Samos. Læs mere

Patmos er en lille postkortsmuk ø, med en charmerende havn, en romantisk by på en klippe, grønne vandrestier og små badestrande. Samt unikke seværdigheder i fodsporet på apostelen Johannes, der fik sin åbenbaring her på øen. Vores 2-ugers kombinationsrejse giver dig en uge på Patmos og en uge på Samos.

I den farverige havneby Skala på Patmos lægger krydstogtskibe og luksusyachts til langs en elegant strandpromenade. Lige i nærheden er der shoppinggader, cafeer, en lille strand og mange gode restauranter.

Klippebyen Chora med Johannesklostret
På bjerget ovenfor ligger byen Chora med det imponerende Johanneskloster. Allerede fra båden ser du de krenelerede mure rejse sig som en eventyrborg på klippen. Klostret blev grundlagt i 1088 og har et skattekammer med smykker, sølvgenstande og 200 ikoner.

Johannes åbenbaring
I en kirke på vejen op fra Skala ligger grotten, hvor Johannes hørte Guds stemme. Han fik at vide, hvordan verdens ende ville blive indvarslet af engle, trompeter og styrtende stjerner – en vision der blev til den sidste bog i Bibelen. De der har lyst til en lang gåtur, kan følge en stejl sti i cirka en time fra Skala til Chora, ellers er det nemmere at tage en bus eller taxi.

Små og store strande
Der er en halv snes strande på Patmos, fra den lille grusstrand inde i Skala til Kamposstranden nogle kilometer nordpå og den fine Psili Ammos-strand i en bugt på sydsiden, hvortil der sejler badebåde fra Skala.

Samos
Læs mere om hotellerne på Patmos i præsentationen herunder. Den anden uge tilbringer du på den større ø Samos, der er nærmere præsenteret under linkene. Du kan frit vælge hotel på følgende rejsemål:

  • Pythagorion – charmerende badeby med koncepthotellet Blue Village Family Life
  • Vathi – øens lille hovedstad med havn, natteliv og græsk hverdagsliv
  • Votsalakia – fredelig by med lang strand og grønne omgivelser
  • Kokkari – romantisk by med strande og charmerende taverner

Sådan foregår det
Flyet fra Danmark lander på Samos, hvor du kører i bus (ca. 15 min) til havnen for bådrejse (ca. 3,5 time) til Patmos. En vis ventetid kan forekomme inden bådens afgang. Efter syv overnatninger på Patmos, tager du tilbage til Samos for at tilbringe syv nætter der, inden du flyver hjem.

I prisen indgår:

  • Fly Danmark – Samos t/r
  • Bådrejse Samos – Patmos t/r
  • Syv hotelovernatninger på valgfrit hotel på Patmos
  • Syv hotelovernatninger på valgfrit hotel påSamos
  • Alle transporter mellem havnene og hotellerne
  • OBS! Transfer fra og til lufthavnen indgår ikke, men kan bestilles som tilvalg samtidig med rejsen

Et vigtigt forbehold
Hvis dit fly lander sent på ankomstdagen, kan det medfører at tilslutningen til færgen Samos-Patmos ikke kan nås samme dag. I så fald har du første overnatning på Samos på et hotel, der er standardmæssigt tilsvarende det du har valgt på Patmos. Den følgende formiddag hentes du for at rejse til Patmos. Du får i så fald seks overnatninger på Patmos.

Vis mindre

Toplister & anbefalinger