Tigaki

Cirka 10 km fra Kos by ligger badebyen Tigaki ved en lang, bred strand med god plads til alle. Her har vi flere hoteller af den traditionelle græske type med en familiær atmosfære.Tigakistranden er både bred og lavvandet. Omkring byens hovedgade og ved havet er der nogle traditionelle taverner og et par restauranter med lidt mere internationale menuer. Aftenlivet er af samme rolige type, men der er et par barer med livemusik.Med lokalbussen kommer du nemt de cirka 10 km til Kos by. Her oplever du mere byliv med snoede stræder, fisketaverner og romerske ruiner. Partystemplet er vasket bort, og forlystelseslivet har nu en mere afslappet stil med elegante barer side om side med græske taverner.Lej cykel eller bilKos er kun 50 km lang og lettilgængelig med både cykel og udlejningsbil. En fin strandpromenade med cykelsti strækker sig hele vejen fra Psalidi gennem Kos by og videre vestpå til strandene i Lambi. En mindre trafikeret vej fortsætter langs kysten hele vejen til Tigaki og Marmaris. Rundt om på øen er der småveje, der går gennem olivenlunde og små byer med hvidkalkede huse og enkle cafeer. Du kan leje cykel på rejsemålet, men du kan allerede hjemmefra bestille en udlejningsbil.UdflugtstipsFamilietur til øerne Kalymnos, Pserimos og PlatiDykkerudflugtPirateventyr til havs med badestop og skattejagtBådtur til TyrkietØrundtur blandt bjergbyer Helsedag i hamam, tyrkisk bad 

Toplister & anbefalinger