Nissaki

Nissaki er et strandområde med rullesten og krystalklart vand. Her kan du vandre i bjergene eller tage på en bådtur langs kysten. Lige udenfor ligger vores hotel, der er designet til par. Læs mere

Nissaki er et strandområde med rullesten og krystalklart vand. Her kan du vandre i bjergene eller tage på en bådtur langs kysten. Lige udenfor ligger vores hotel, der er designet til par.

Langs kysten på det nordøstlige Korfu, blandes badevige af rullesten med grotter. I den ene retning ser du de pinjekædte bjergskråninger mod Pantokrator, Korfus højeste bjerg. Og ud over havet har du udsigt til Albaniens kyst.

Afsides strand
Ved den hesteskoformede badevig i Nissaki er atmosfæren skøn og afslappende, her kan du leje solstole og parasoller, men her bliver sjældent trangt. Hvide rullesten omkranser det krystalklare vand, og du kan svømme ind i grotterne og snorkle. Du kan også leje en båd med fører og tage på en dagsudflugt til dejlige Agni Bay, der har en lille strand og nogle familiejede taverner.

Vandrestier
Der er fine vandrestier i nærheden, så vi anbefaler, at du pakker en picnickurv og tager den med op mod Pantokrator. En del af øens 220 km lange vandrerute, Corfu Trail, passerer gennem dalen bag Nissaki.

Byens lille centrum
Bebyggelsen i Nissaki er spredt langs kysten, men i selve byen er der kirke, skole og en café, hvor lokalbefolkningen mødes. Ligger et par kilometer fra hotellet.

Hotel kun for voksne
Hotellet ligger ved den idylliske rullestensstrand Krouzari udenfor Nissaki. Du kommer nemt ind til Korfu by med hotellets gratis bus, der kører en tur om dagen.

En duft af Italien
Korfu tilhører de Joniske øer, vest for det græske fastland, og indflydelsen fra Italien giver øen en ekstra charme. Der er mange italienske restauranter på øen, og husfacaderne er bløde pastelfarver.

Oplev øens strande
Der er fine strande på hele Korfu, den vestlige side har flest sandstrande, mens strandene på den østlige del for det meste består af rullesten. De allerbedste strande ligger ofte lidt afsides, men man når dem let med udlejningsbil eller lokalbus.

Korfu by
Mindst en gang I løbet af ferien bør du også opleve Korfu by. I den verdensarvslistede bykerne er gaderne fyldt med venetianske adelspaladser. På den store Spianadaplads er der en græsplæne til cricket, og Listonterrassens cafeer og arkader minder om Paris. Strædernes Lady og Vagabonden-stemning suppleres af elegante shoppingstrøg og et varieret forlystelsesliv.

Udflugtstips

  • Ørundtur blandt paladser, klostre og smukke udsigter
  • De charmerende øer Paxos og Antipaxos
  • Dagstur til nabolandet Albanien

Du kan bestille udflugterne hjemmefra to måneder før afrejsen.

Kombinationer

Oplev mere i din ferie og bestil en uge på et af de andre rejsemål på Korfu. 

 

Vis mindre

Toplister & anbefalinger