Korfu by

Rejs til Korfu by, hvis du ønsker en afvekslende ferie med mange indtryk. Kulturhistorie, badning, shopping, restauranter og charmerende stræder i gamle kvarterer – her findes det hele. Desuden findes der både hoteller i city og vores TUI Family Life i udkanten af byen, lige ved stranden. Læs mere

Rejs til Korfu by, hvis du ønsker en afvekslende ferie med mange indtryk. Kulturhistorie, badning, shopping, restauranter og charmerende stræder i gamle kvarterer – her findes det hele. Desuden findes der både hoteller i city og vores TUI Family Life i udkanten af byen, lige ved stranden.

Korfu by er et spændende sammenkog af græsk, byzantinsk, italiensk og britisk kultur. Her herskede venetianerne i 400 år, og deres arkitektur lever side om side med franske arkader og britiske monumenter.

Borge og lystyachts
To venetianske borge indrammer den gamle bydels gader og torve. Her er både en stor krydstogtshavn og flere marinaer med elegante sejl- og motorbåde.

Den gamle bydel – en verdensarv
Korfus gamle bydel er med på Unescos verdensarvliste, og stræderne er fyldt med venetianske adelspaladser. Midtpunktet er den store Spianadaplads med cricketbane og elegante cafeer under skyggende vegetation.

Shopping og forlystelsesliv
Du kan sidde på Listonterrassens cafeer og beundre antikke marmorstatuer på det Arkæologiske museum. Med god shopping, mange fine restauranter og klubber, lever Korfu by op til, hvad man kan forvente af en større by.

Små og store strande
Stranden i Korfu by er ganske lille, men har en lang badebro. Med udlejningsbil eller lokalbus kan du tage på udflugter til forskellige strande på øen. Vestkysten har fine sandstrande, mens østkystens badevige ofte består af grus og rullesten. 

En duft af Italien
Korfu tilhører de Joniske øer, vest for det græske fastland, og indflydelsen fra italien giver øen en ekstra charme. Der er mange italienske restauranter, og husfacaderne er i bløde pastelfarver.

Udflugtstips

  • Ørundtur blandt paladser, klostre og smukke udsigter
  • Aqualand, 75.000 kvadratmeter stort vandland
  • De charmerende øer Paxos og Antipaxos
  • Dagstur til nabolandet Albanien

Du kan bestille udflugterne hjemmefra to måneder før afrejsen.

 

Vis mindre