Gouvia

Gouvia er perfekt til en afvekslende ferie nær strand, shopping, forlystelser og udflugtsmål. Badebyen ligger i Kommenobugten, otte kilometer nord for Korfu by. Bo luksuriøst eller enkelt – valget er dit. Læs mere

Gouvia er perfekt til en afvekslende ferie nær strand, shopping, forlystelser og udflugtsmål. Badebyen ligger i Kommenobugten, otte kilometer nord for Korfu by. Bo luksuriøst eller enkelt – valget er dit.

I Gouvia er der shoppingstrøg, strandcaféer, barer og flere diskoteker. Du kan vælge mellem mindst tredive restauranter, fra ægte græske taverner til internationale steder med asiatisk, italiensk eller mexicansk køkken. På restauranterne i den store marina kan du opleve luksusbådene fra første parket.

Strandliv og vandsport
Her er en lille grusstrand med solstole, parasoller og en række vandsportsaktiviteter. Hvis du går langs havet et lille stykke væk fra badestranden, kommer du til ruinerne af et venetiansk skibsværft fra 1700-tallet.

En duft af Italien
Korfu tilhører de Joniske øer, vest for det græske fastland, og indflydelsen fra Italien giver øen ekstra charme. Der er masser af italienske restauranter, og husfacaderne er i bløde pastelfarver.

Oplev øens strande
Der er fine strande på hele Korfu, den vestlige side har flest sandstrande, mens strandene på den østlige del for det meste består af rullesten. De allerbedste strande ligger ofte lidt afsides, men man når dem let med udlejningsbil eller lokalbus. Du kan leje en udlejningsbil allerede hjemmefra.

Korfu by
Mindst en gang I løbet af ferien bør du også opleve Korfu by. I den verdensarvslistede bykerne er gaderne fyldt med venetianske adelspaladser. På den store Spianadaplads er der en græsplæne til cricket, og Listonterrassens cafeer og arkader minder om Paris. Strædernes Lady og Vagabonden-stemning suppleres af elegante shoppingstrøg og et varieret forlystelsesliv.

Udflugtstips

  • Ørundtur blandt paladser, klostre og smukke udsigter
  • De charmerende øer Paxos og Antipaxos
  • Middag og shopping i Korfus gamle bydel
  • Besøg i Aqualand, 75.000 kvadratmeter stort vandland

Alle udflugter kan bestilles hjemmefra to måneder før afrejse.

 

Vis mindre