Franske Riviera

Den Franske Riviera er et uimodståeligt miks af afslappende livsstil, smuk arkitektur, lange strande, lune aftener fyldt med romantik og det urteduftende provencalske køkken. Hertil kan du rejse over en weekend eller en hel uge. Læs mere

Den Franske Riviera er et uimodståeligt miks af afslappende livsstil, smuk arkitektur, lange strande, lune aftener fyldt med romantik og det urteduftende provencalske køkken. Hertil kan du rejse over en weekend eller en hel uge.

Foruden strandene og den skønne stemning, byder vores franske rejsemål på et kæmpe udvalg af shopping, restauranter og kulturarrangementer størstedelen af året. Ikke underligt at kunstnere, komponister og forfattere fra hele verden har fundet inspirationens muse netop her på La Côte d'Azur, azurkysten. 

Fly til Nice med rutefly
Vores rejser til den Franske Riviera foregår med rutefly til Nice. Vi har ingen guider på rejsemålet, men du kan nå vores personale via telefon, mail eller sms – fra to uger før din afrejse til hjemrejsedagen. Rejselængden er fleksibel, du kan vælge både weekend- og ugerejser.

Hoteller i de franske byer
Nice er på en og samme tid en levende sydfransk storby, en elegant badeby og et internationalt kulturcentrum. En gåtur gennem den gamle bydels smalle stræder til de duftfyldte markeder og langs havet på Promenade des Anglais, er både inspirerende og afslappende.

Cannes indbyder til gåture langs den berømte La Croisette, shopping i eksklusive boutiquer og sene middage med udsigt over Middelhavet.

I Juan les Pins foregår en stor del af livet og ferien ved den fine sandstrand, i de hip-hop-inspirerede modebutikker og med lange forlystelsesnætter.

Vis mindre