Egytisk frugtmarked i Hurghada

Har du lyst til at opleve det mere lokale Egypten, er det helt klart en oplevelse at tage på det lokale frugtmarked i El Dahar, Hurghada, Egypten.

Du vil blive mødt af en sød duft af frugt, blandet med duften af fersk kød, der hænger på kroge i store stykker. Egyptiske mænd råber på arabisk rundt omkring i boderne, mens larmen fra biler høres bag murerne.

Der er åbent fra omkring kl. 9 om morgenen indtil der ikke er mere frugt/grønt at sælge af og priserne er skruet helt i bund.

Herefter kan du krydse gaden og går på GAD´s (Egyptisk fastfood kæde), hvor du får et egyptisk måltid mad til små penge. Fra restaurantens vinduer på anden sal, kan man følge med i alt hvad der foregår på gaden, hvilket er en oplevelse i sig selv.