Ras al Khaimah

Ras al Khaimah er et afslappet, men mangfoldigt rejsemål, 80 km fra Dubai. Ved de fine strande trives de, der vil blande skøn afslapning med shopping og kultur. Blandt vores hoteller er et Blue Star med familieaktiviteter og golfbane. Og et De Luxe-hotel nær både by og strand. Læs mere

Ras al Khaimah er et afslappet, men mangfoldigt rejsemål, 80 km fra Dubai. Ved de fine strande trives de, der vil blande skøn afslapning med shopping og kultur. Blandt vores hoteller er et Blue Star med familieaktiviteter og golfbane. Og et De Luxe-hotel nær både by og strand.

Blandt de Forenede Arabiske Emiraters syv små stater, ligger Ras al Khaimah længst oppe i nord. Sammenlignet med det moderne Dubai er Ras al Khaimah mere småt og ægte. Selv om der findes shoppingcentre og højhuse, så er tempoet roligere, og man føler sig tæt på dagligdagen.

Byliv blandt gammelt og nyt
Selve byen Ras al Khaimah har omkring en kvart million indbyggere. I den ældre bydel ligger nationalmuseet og souken (markedsgaderne), hvor man kan købe krydderier, smykker og klædestoffer. På den anden side af floden, i den moderne bydel Nakheel, er der foruden elegante restauranter flere store shoppingcentre. Et af dem er det nye RAK Mall med skøjtebane på 2. sal. Ved siden af en indsø løber cornichen, et strøg fyldt med luksuriøse restauranter og hyggelige cafeer.

Hoteltips

  • Blue Star Hilton Al Hamra Beach and Golf Resort, direkte på stranden ved en børnevenlig vig. Med poolområde, familieaktiviteter, spa og en golfbane lige i nærheden
  • De Luxe-hotellet Hilton Ras al Khaimah Resort & Spa ved sin egen strand i selve byen

Oplev Dubai
Mindst en gang i løbet af ferien bør du opleve Dubai, som du kan læse mere om i vores præsentationer af Bur DubaiDubai Jumeirah Beach og Downtown Dubai. Hotellerne tilbyder busture flere gange om ugen for dig, der vil opleve Dubais futuristiske arkitektur, marmorbelagte shoppinggallerier og orientalske markeder.

Udflugtstips

  • Byrundtur med både kultur og shopping
  • Jeeptur i ørkenen
  • Aftenkrydstogt med dhowbåd på Dubaifloden
  • Afternoon tea på luksushotellet Burj al Arab

Verdens største passagerfly
Du flyver direkte til Dubai med verdens største passagerfly, Emirates Airbus A380. Dermed kan du rejse til Emiraterne, selv om du kun vil være væk i en uge.

 

 

Vis mindre